Ros til Råbjerg Mile camping og Restaurant Pakhuset

Ros til Råbjerg Mile camping og Restaurant Pakhuset

21. juli 2009 - kl. 8:49 - af

For tyvende år i træk, har vi holdt ferie i jeres dejlige område. Vi har naturligvis set det meste af alle de skønne steder og seværdigheder der er her og mange af dem flere gange.

Arkivfoto Restaurant Pakhuset

Skagen området er naturligt, stærkt turistpræget. Derfor er det fantastisk dejligt at opleve forretningsdrivende i Skagen, der fortsat behandler os turister med en åben venlighed og respekt. Vi oplever også det modsatte, men det sker jo alle steder og så kommer man jo bare ikke igen!

Hvis det må være tilladt, vil vi gerne fremhæve to af de steder hvor servicen og kvaliteten er i top. Hvor vi gerne kommer igen og igen.

Vi har i alle 20 år holdt ferie på Raabjerg Mile Camping. En fantastisk velordnet professionel drevet plads, hvor kvaliteten og betjeningen på pladsen burde have flere stjerner end de har. Familien Nørgaard Thomsen er super professionelle og meget venlige mennesker. En fornøjelse at besøge.

Efter så mange år har vi også besøgt rigtig mange af byens spisesteder. Vores absolutte favorit er Pakhuset på havnen. Super lækker mad både i cafeen og restauranten. Rimelige priser og en perfekt betjening. Hos Pakhuset er succesen ikke steget indehaveren til hovedet, tværtimod har vi indtryk af, at alle både kendte og vi andre får helt den samme fine behandling. En udelt stor fornøjelse at besøge.

Hvis avisen har noget som ”Ugens Rose” eller lignende så send den til Raabjerg Mile Camping og Pakhuset Skagen.

Og så et lille spørgsmål: Vi undrer os faktisk lidt over at den gamle ”tysker konstruktion” med beton på Kandestedvej ikke bliver asfalteret og rettet op. Er der nogen speciel årsag til det? Måske nogen ved det.

Med venlig hilsen
Jørn Alsted
Højagervej 1
8723 Løsning

7 kommentarer til “Ros til Råbjerg Mile camping og Restaurant Pakhuset” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Ros til Råbjerg Mile camping og Restaurant Pakhuset”

  • Vi husker også, at hovedvejen vest om Hulsig over Viadukten var anlagt som Kandestedervejen af cement.
    Den blev bygget i halvtresserne. Betonen blev senere knust og vejen tæppebelagt med asfalt sidst i halvfjerdserne eller måske var det først i firserne.
    Man har altså også anlagt cementveje i “nyere tid”.

    mvh.
    Kurt

  • karin nordmann

    Det der med at savne Henry er du ikke ene om. Hoejen er anderledes uden Henrys fantastiske humoer!

  • Nej den er endnu ældre – så vidt jeg husker fortalte Henry fra Strandbaren, at den var bygget i 1936, han påstod han kunne huske det, men såvidt jeg ved blev han født i 1940. Ham Henry var jo altid god for en god historie. efter hans død i 1996- døde Højen også.
    Hvor jeg savner ham og hans gode humør.
    Paul Wenzel

  • Søren Boesen

    Jeg tror at de fleste troede at den type vej var lavet af tyskerne under krigen.
    tak for korrektionen.
    Hvad med vejen mod Højen fra Syd. ? er den også bygget i 53/54 ?
    På forhånd tak.

    Søren

  • Hejsa.
    Mange tak for fyldestgørende kommentarer og korrektion af min fejlagtige opfattelse af at det skulle være en tysker – konstruktion fra krigen. Det er jeg blot blevet fortalt tidligere!
    M.h.t. farten er jeg helt enig, den bør ogs kal holdes nede med alle midler.
    Hilsen
    Jørn Alsted

  • Thomas Andersen

    …og udover det holder det også farten nede 😉

  • Peter Dahlgaard

    Kandestedvej blev etableret som betonvej i 1953 / -54. Og ikke af eller under tyskerne. Frem til dette tidspunkt var der blot en sandvej.

    Uden at kende årsagen til konstruktionsvalget i halvtresserne, så er det min vurdering at vejtypen er yderst vedligeholdelsesfri.
    Den har ligget der i 56 år – og den nødvendige vedligeholdelse begrænses til at tjekke asfaltfugerne med mellemrum – og om nødvendigt foretage en efterfyldning deraf. Og den vedligeholdelsesrytme kan fortsætte endnu i mange år.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ros til Råbjerg Mile camping og Restaurant Pakhuset' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER