Danish Yacht viser Superyacht frem ved Fiskerestauranten

Danish Yacht viser Superyacht frem ved Fiskerestauranten

5. august 2009 - kl. 10:44 - af

DANISH YACHTS A/S på Skagen Havn er stolt over at kunne søsætte den nye ECOVER ZERO SUPERYACHT, som efter en fuldstændig istandsættelse og en omfattende indvendig forandring nu fremstår som et levende – eller skal vi sige – sejlende bevis på den håndværksmæssige dygtighed, som Skagen og Danmark har at tilbyde alverdens superyacht-ejere – dansk design, danske materialer, dansk håndværk – alt sammen udført i DANISH YACHTS’ produktionshaller i Skagen.

Den tidligere 67’ British Steel Challenge Yacht, ECOVER ZERO, som den kendte kaptajn Mike Golding hele 3 gange – i ensom majestæt – har sejlet jorden rundt i, er åben for besøgende under denne uges Dragon Cup Regatta i Skagen.

Yachten ligger for anker foran Skagen Fiskerestaurant.

Under ombygningen er den tidligere Challenge 67’ kapsejlads-yacht blevet strippet helt ned til stålskroget og alt tidligere interiør og installationer fjernet. Skroget samt dæk og overbygning er så efterfølgende nænsomt blevet ændret med henblik på at skabe et mere tidssvarende design – uden dog at miste det karakteristiske Challenge 67’ udtryk.
Alle installationer ombord er re-designet, så de opfylder kravene til en luksuriøs sejlbåd. Interiør-layout og design er fuldstændigt omdesignet og udført i fugleøje-ahorn, så det opfylder de høje krav og standarter, som er kendetegnende for DANISH YACHTS.

Hovedaktionær i DANISH YACHTS, Hr. Jørgen Philip-Sørensen, udtaler: ”Jeg er overordentlig stolt af dette seneste Skagen-produkt, som udstiller det aller- allerbedste af skandinavisk kunnen og fornyelse.
DANISH YACHTS designer og bygger ”skræddersyede” SuperYacht’s, og jeg bakker fuldstændigt op om at præsentere vores værft på denne internationale scene og samtidig støtte op om denne uges Dragon Cup Regatta . Desuden glæder det mig at kunne give folk muligheden for – ved selvsyn – at se hvad vi formår – for det er slet ikke så lidt endda.”

Besøg også hjemmesiden www.danishyachts.com

klik på billederne for at forstørre.

  

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danish Yacht viser Superyacht frem ved Fiskerestauranten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER