Kommune info: Miljø- godkendelse af virksomhed

Kommune info: Miljø- godkendelse af virksomhed

25. august 2009 - kl. 10:01 - af

Godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 om særligt forurenende virksomheder.  Frederikshavn Kommune har på ejendommen matr. nr. 573 az, Skagen bygrunde beliggende Søren Humbers Kaj 3, Skagen meddelt Skagerak Pelagic A/S godkendelse til indretning og drift af virksomhed til fremstilling af fiskeprodukter i de eksisterende bygninger i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 5, § 33 om særligt forurenende virksomheder.

Skagerak Pelagic A/S er placeret i et område af havnen beregnet til virksomheder af denne type. Placeringen er langt fra boliger og anden forureningsfølsom aktivitet. Virksomheden er placeret tæt ved havnebassin, således at fisken kan pumpes direkte fra skibet til fabrikken, hvorved megen trafik undgås. Virksomheden har ved fornuftig planlægning i høj grad undgået pumper og lange transportveje for produkter og affald, hvilket sikrer mindst muligt ener¬giforbrug, og dermed mindst mulig påvirkning af omgivelserne.

Virksomhedens affald består hovedsage¬ligt af organisk affald, der indsamles og genanvendes til biogas og fiskemel. Virksomheden er EMAS registreret og søger gennem valg af materialer og metoder at begrænse miljøpåvirkningen af omgivelserne mest muligt, samt skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Det er således Frederikshavn Kommunes opfattelse, at virksomheden lever op til Miljøbeskyttel¬seslovens intentioner om at begrænse forureningen, affaldet og ressourceforbruget mest muligt.

Klagevejledning
Denne godkendelse kan påklages til Miljøankenævnet inden 4 uger fra offentliggørelsen.
Miljøgodkendelsen vil i samme periode ligge til gennemsyn i Borgerservice Skagen Rådhus, Sct. Laurentii Vej 87, Skagen.

Eventuel klage, der skal være skriftlig, skal stiles til Miljøankenævnet; men indsendes til Frederikshavn Kommune. Kommunen sender, ved klagefristens udløb, de eventuelt indkomne klager videre til Miljøankenævnet, bilagt det materiale som har indgået i sagens bedømmelse.
Eventuel klage skal svære Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn i hænde senest onsdag den 23. september 2009 indenfor normal kontor tid.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommune info: Miljø- godkendelse af virksomhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER