Skal det være dyrere at være frederikshavner ?

Skal det være dyrere at være frederikshavner ?

3. september 2009 - kl. 15:39 - af

LÆSERBREV: S og SF´s skatteudspil gør det dyrere at være dansker og endda endnu dyrere at være frederikshavner. Uopfindsomheden I det nye S-SF udspil skinner tydeligt igennem allerede ved dets titel, som bare er en tynd kopi af Obamas valgkamp – men i modsætning til hans er den socialistisk. Ordet ”Forandring” – er blevet et entydigt positivt modeord på det sidste. Men det er jo ikke positivt i dette tilfælde. Og da slet ikke når forandringen betyder 35 øre skat på hver kørt kilometer på statsvejene. En person som pendler mellem Frederikshavn og Ålborg vil skulle betale ca. 700 kr. ekstra om måneden bare for at komme på arbejde! En lønmodtager må naturligvis indregne dette, når hun/han vælger bopælskommune. Det bliver pludseligt mindre attraktivt at bo langt væk fra Ålborg. Det må generelt få huspriserne i Frederikshavn kommune til at falde. Og det harmonerer jo ikke med at S-SF praler af, at husejerne ikke rammes af skattestigningerne. Hvad synes borgmesteren om det? Vil han, ligesom jeg allerede har gjort overfor Tina Nedergaard, tage personlig kontakt til Christiansborg for at hindre dette?

Og hvad mener borgmesteren om, at hans partis og SFs forslag til vejafgifter betyder, at en tysk turist, der vil til Skagen, nu skal betale ca. 250 kroner ekstra i vejafgift fra grænsen og til Skagen og tilbage. Synes borgmesteren ikke, at presset på den Nordjyske turisme er steget nok allerede med valutakursernes fald i Norge og Sverige? Tror borgmesteren ikke, at den tyske turist i stedet for Skagen vil vælge Rømø, hvortil turisten kan køre uden at betale afgift og også opleve dejlige strande m.m.? Vil borgmesteren, ligesom jeg allerede har gjort, reagere i forhold til egne toppolitikere på Christiansborg for at undgå yderlige forværring af de økonomiske forhold i Frederikshavn Kommune?
S-SF forslaget vil betyde at selskabsskatten skal stige. Skatteminister Christian Jensen har allerede påvist at det betyder at tre fjerdedele af regningen – det svarer til omkring 4 milliarder kroner – ender i servicebranchen og bygge- og anlægssektoren, samt i de konkurrenceudsatte erhverv såsom industri og landbrug. Altså netop de erhverv som Frederikshavn Kommune er så afhængig af. Hvad siger borgmesteren til det?

D. 3. september vil jeg på et møde i København rejse Frederikshavn Kommunes særlige problemer overfor statsministeren. Så langt så godt – spørgsmålet til borgmesteren er så, om han vil stå solidarisk med os og rejse disse spørgsmål overfor Helle Thorning-Schmidt. Vil han det?
Svarene blafrer indtil videre med borgmesteren i modvinden!

Lars Møller (V)

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal det være dyrere at være frederikshavner ?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER