Digital TV Tour´09 hos Expert i Skagen og Ålbæk
12. september 2009 - kl. 7:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der hersker stadig stor usikkerhed omkring digitaliseringen hos mange danskere, og de mange, nye valgmuligheder, som digitalt tv via egen antenne giver. Expert imødekommer
Arkivfoto
usikkerheden med en stor landsdækkende event med fokus på det nye digitale tv-signal. Den Digitale TV Tour ´09 finder sted i Expert Skagen og på p-pladsen hos Falck den 15 september fra kl. 12.00-18.00, og hos Expert i Ålbæk den 16. september 12.00 – 18.00.
Når det digitale tv-signal træder i kraft den 1. november 2009 åbner der sig en ny verden af digitale muligheder for tv-seeren. Det handler blandt andet om flere kanaler og bedre lyd- og billedkvalitet. Og så handler det også om, at man nu med en almindelig antenne kan modtage helt op til 32 betalings-kanaler gennem tv-udbyderen Boxer. Men mange danskere er stadig forvirrede over det nye digitale signal og ved ikke, hvordan de skal forholde sig.
Derfor arrangerer Expert lokale markedsdage med deltagelse af fladskærmsleverandøren Samsung, Sagem, producent af digitale bokse samt Boxer, der udbyder tv-kanaler på en helt ny og banebrydende måde, så man kan undgå de store tv-pakker, men stadig alligevel få de tv-kanaler, man gerne vil have.
Seerne er forvirrede
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring digitaliseringen til Experts faguddannede personale samt repræsentanter fra leverandørerne. Derudover vil dagen byde på konkurrence og overraskende gode tilbud på en række relevante produkter til hjemmebiografen.
Robin Thomsen fra Expert Skagen og Peter Nielsen fra Expert Ålbæk siger om dagen:
– Mange danskere glæder sig til de nye muligheder, men er også bange for, at de får sort skærm d. 1. november. Det er svært at overskue de mange fagudtryk og nye muligheder, så vi håber, at kunne afhjælpe en masse spørgsmål og tvivl fra vores kunder. Desuden byder vi på overraskende lave priser på relevant digitalt udstyr fra nogle af de førende producenter.
Expert råder desuden de berørte husstande til at være i god tid, fordi der vil opstå kæmpekøer og flaskehalse, hvis alle venter til de sidste to uger op til 1. november.
Experts Digitale Tv Tour ´09 kører fra butik til butik i Expert kæden, der med sine 122 lokaltforankrede butikker dækker hele Danmark.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Digital TV Tour´09 hos Expert i Skagen og Ålbæk' til en bekendt