Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk

Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk

13. september 2009 - kl. 17:42 - af

Mandag d. 14. september kl. 10.00-11.30: Månedens cykeltur fra Skagen By- og Egnsmuseum. ”Ulrik Plesners huse i Skagen” – Arkitekten Ulrik Plesner tegnede i perioden 1891-1933 ca. 40 smukke og enestående bygninger i Skagen. Sammen med arkitekterne Thorvald Jørgensen og Thorvald Bindesbøll satte han sit præg på byen. På turen vil man høre nærmere om husene, deres anvendelse og om nogle af de personer, der gennem tiden har ejet dem. Husk at medbringe cykel. Pris kr. 75,- incl. entré til museet.

Mandag d. 14. september kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse, de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig – på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 85,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.

Tirsdag d. 15. september kl. 10.00-11.30: Guidet cykeltur – ”Fra Svallerbakken til Fyrbakken”. Husk at medbringe egen cykel. Mødested: Skagen By- og Egnsmuseum. Pris kr. 75,- incl. entré til museet.

Tirsdag d. 15. september kl. 14.00: Stadtführung in Skagen. Rundgang mit deutschsprachiger Führung in Skagen. Erleben Sie Skagen zum Fuss und hören Sie die Geschichte über die gelb getünchten Häuser und über die Zeit der Maler in der Jahrhundertwende. Die Tour führt auch zum Hafen. Treffpunkt und Anmeldung beim Skagen Turistenbüro. Preis DKK 85,-.

Tirsdag d. 15. september kl. 19.00: Bankospil i Klitrosen, Markvej 121A, Skagen. Arr.: Arbejdernes Radio og Fjernsynsklub.

Tirsdag d. 15. september kl. 19.30: Bankospil på Aalbæk Skole. Arr.: Aalbæk Idrætsforenings Venner.

Onsdag d. 16. september kl. 13.00-13.30: MÅNEDENS HISTORIE på Skagen By- og Egnsmuseum: Korte, men gode og spændende historier, der går tæt på forskellige emner, enkelte genstande eller livet i Skagen gennem tiderne. September måneds historie er ”Mågesteg på menuen”. Gratis for museets gæster.

Onsdag d. 16. september kl. 14.00: Kirkegårdsvandring i Skagen. Oplev Skagens historie igennem Skagen Assistens og Skagen Gl. Kirkegård. Her ligger mange af de kendte Skagensmalere og andre interessante personer begravet. Kirkegårdene har deres helt egen historie. Tilmelding nødvendig. Pris kr. 85,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Mødested: Skagen Station – (perronen), Sct. Laurentii vej 22. Skagen.

Onsdag d. 16. september kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. incl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk .

Onsdag d. 16. september kl. 18.00: ”Kunst til middag” – Et eksklusivt arrangement i samarbejde med Brøndums Hotel. Arrangementet starter på Skagens Museum, hvor der er omvisning ved museets inspektør/direktør. Her får deltagerne mulighed for at høre nærmere om verdens største samling af skagensmalernes værker. Omvisningen afsluttes med et glas vin i Brøndums spisesal, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål. Herefter serveres en 2-retters middag på Brøndums Hotel. Menuen er hovedsageligt baseret på årstidens fisk og skaldyr. Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Pris: 500,- kr. – Pris for medlemmer af Klub Fyrtårnet eller Skagens Museums Venner: 450,-. Billetter kan købes i Skagens Museums administration, Sct. Laurentii Vej 2, alle hverdage mellem kl. 9-16. Billetterne skal betales ved bestilling. Billetterne skal afhentes senest kl. 12.00 den pågældende dag eller fremsendes mod et gebyr på 15,- kr. Der er et begrænset antal.

Torsdag d. 17. september kl. 10-12: Guidet gåtur fra Skagen By- og Egnsmuseum – ”Den Tilsandede Kirke”. På sporet af det ældste Skagen. Hvad gemmer sig ved Den Tilsandede Kirke ? Pris kr. 75,- incl. entré til museet.

Torsdag d. 17. september kl. 14.00: ”Månedens billede” på Skagens Museum. Der fortælles om et udvalgt værk fra museets samling. Arrangementet varer ca. 20 minutter og er gratis for museets gæster. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.

Torsdag d. 17. september kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. incl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk .

Torsdag d. 17. september kl. 15-16: Lav din egen slikkepind – Besøg Bolcheriet® som er et vaskeægte bolchekogeri, og lav selv din egen slikkepind. Få hjælp af de professionelle bolchekogere, prøv selv og hyg dig sammen din familie. Forkæl familie og venner med en ægte håndlavet slikkepind som du selv har lavet… Eller spis den selv. Pris: 20 kr. pr. slikkepind. Tilmelding: senest dagen før inden kl. 15.00, tlf. 98 99 00 07. Børn under 8 år skal være ifølge med en voksen.

Torsdag d. 17. september kl. 19.00: Foredrag i Virkelyst, Drejerstien, Skagen. Gerda Iversen og Knud Hansen fortæller om deres tur til Polen. Pris kr. 45,-. Tilmelding til Bodil Sørensen, tlf. 98 44 41 97 el. 22 35 93 99 senest 14. september. Arr.: SOF og Gigtforeningen.

Fredag d. 18. september Kl. 16.30-22.00: Skagen By og Egnsmuseum: Mad gennem tiderne (kultur Raketten). Fisk i vinden og kød i jorden: Hvordan blev fisken konserveret og tilberedt i oldtiden? Hvilken rolle kan vind og salt have haft? Kan man spise kød som er tilberedt mellem sten og underjordiske bålrester? Ja hvem ved, men disse gamle metoder bliver taget i brug ved arrangementet, og maden derfra er del af den menu som bliver serveret. Når vi mødes hjælper vi hinanden med forberedelser til maden, derefter tager vi på tur i det historiske landskab. Når vi kommer tilbage hjælper vi igen hinanden med mad opgaver, og så bliver det endelig spisetid, og maden bliver garneret med musikalsk underholdning ved Lars Leer som spiller guitar og synger viser, så kan vi glæde os til Klüver pigerne fra Hjørring, som spiller fint klassisk musik. Billetter kan købes på Skagen By og Egnsmuseum. Der bliver solgt 35 billetter, prisen for voksne er 175.kr og for børn ifølge med voksne er prisen 50.kr. inklusiv en øl/vand eller et glas vin.Mødested: Skagen By og Egnsmuseum på P.K. Nielsensvej. Turledere: Naturvejleder Villy K. Hansen, museumsinspektør Michael Ax og Jesper Winter fra Skagen Fiskerestaurant.

Fredag d. 18. september kl. 21.30: ”Dans på Toppen”. Restaurant de 2 have har genoptaget den gamle tradition med ”dans på Grenen”. Husorkestret spiller op til dans med musik fra 60’erne, 70’erne og 80’erne.
Priser pr. person: Entre, musik og bus tur/retur kr. 150,-. 3 retters dansemiddag til kr. 325,- kan tilkøbes.
Fra kl. 18.00 Dance dinner. Kl. 20.30 Baren åbner. Kl. 21.30 Dansen starter. Kl. 00.30 Slut på dans. Kl. 01.00 Baren lukker. Se busplan på www.restaurantde2have.dk fra 1/9. Billetter bookes ved henvendelse til restauranten på tlf. 98 44 24 35.

Søndag d. 20. september kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Højen Station. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.

Søndag d. 20. september Kl. 11-13: Råbjerg Mile: Sandheden om sand. Har sand altid været sand? Hvor kommer milen og sandet fra? Hvor meget sand rummer milen? Og findes der virkelig stjernestøv? Kan stjernestøv bruges til noget? Kan man forsvinde i Kviksandet? Er der noget som kan leve i fattigkæret ved Milen? Og er der noget eller nogen som kan leve, her i Danmarks største ørkenlandskab? Hvor vil denne højhastigheds vandre mile ende sine dage? Spørgsmålene er mange, men sandt er det at, på milens march hen over Skagen Odde tages liv og gives liv – i et og samme øjeblik. Mødested: P-pladsen ved Råbjerg Mile.
Turleder: Naturvejleder Villy K. Hansen.

Søndag d. 20. september kl. 13.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. Kom og hør alle de gode historier om livet og kunsten i Skagen omkring forrige århundredeskifte samt om museets aktuelle særudstilling. Gratis for museets gæster, når entréen er betalt.

Søndag d. 20. september kl. 16.00: Koncert i Skagen Kirke med Musikkorps Sæby.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER