Læserbrev: DF er nu klar til kommunalvalget
13. oktober 2009 - kl. 0:27 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Nu nærmer kommunalvalget sig. Dansk Folkaprti har ikke været repræsenteret i Frederikshavn byråd i denne periode, desværre. Men nu er vi klar med et stærkt hold, og vi vil tage del i ansvaret for en bedre og mere sammenhængende kommune. Vi har kunnet se, at borgmesteren og hans flertal, har set stort på hvad i som borgere ønsker af kommunen. Der er blevet handlet hen over hovedet på borgerne. Der har været spildt penge på rene luftkasteller, såsom skibakken i Frederikshavn, men også mange andre projekter, er ikke blevet til noget. Skagen har længe været lovet et kulturhus, men pengene skal findes til det. Det er vel ikke rimeligt at der skal spares på de ældre og handicappede i Skagen for at få et kulturhus. Hvis kommunens administration kom til at fungere kunne der findes midler til det der. Efter kommunesammenlægningen har borgmesteren ikke været særlig lydhør over for yderområderne i kommunen.
Folk i den gamle Skagen kommune og den gamle Sæby kommune har med rette følt sig overset. Det var ellers velfungerende kommuner der nu føler sig straffet. Tag f.eks ordningen med tømning af septitank, hvor borgmesteren indgik en aftale med en virksomhed, om at de skulle stå for tømning af alle septitanke i kommunen. En ordning der betyder store gener for mange skagboer. Ikke noget kønt syn. Det skal der laves om på. Dansk Folkeparti vil efter et forhåbentligt godt valg arbejde for, at kommunen skal fungere som en hel kommune. Der skal skabes sammenhæng så landdistrikterne ikke glemmes, ellers bliver det et stort tab for kommunen.
Vi skal have en god kommune, en erhversvenlig kommune der tiltrækker nye arbejdspladser. Før kommunesammenlægningen var den gamle Skagen kommune velfungerende. Skagen skal være et godt sted at bo, derfor er det nødvendigt at borgmesteren lytter til hvad Skagen ønsker og ikke tromler hen over hovedet på skagboerne.
Vi skal have afskaffet det unødvendige bureaukrati og unødvendige regler, kort sagt der hvor kommunen selv kan gøre herdagen enklere, skal gøres. Det vil give store besparelser som kan bruges til at sikre beskæftigelsen og plejen i den sociale sektor. Jeg ved, at der vil blive sagt at regeringen og Dansk Folkeparti har skabt en del af bureaukratiet og reglerne. Det er korrekt derfor har regeringen også fremlagt en plan for mindre bureaukrati i kommunerne som Dansk Folkeparti støtter. En afbureaukratisering og regel forenkling vil skabe bedre sammen hæng og samtidig spare penge, der kan bruges til at genansætte folk som borgmesteren med sit flertal vil afskedige.
Dansk folkeparti vil arbejde på at sikre at Frederikshavn kommune bliver en af de bedste i landet og dermed også får en bedre økonomi, et bedre erhvervsklima, et turisterhverv der er i top, en kommune der fungerer som en helhed, hvor ingen af de små bysamfund bliver glemt. Skagen -Frederikshavn og Sæby skal fungere som en helhed .
Derfor husk Dansk Folkeparti til kommunalvalget.
Venlig hilsen
Bent Bøgsted
medlem af folketinget
spidskandidat til kommunalvalget Frederikshavn
Dansk Folkeparti
4 kommentarer til “Læserbrev: DF er nu klar til kommunalvalget” under annoncerne.
Kære Søren Mølholt Kjellberg
Det er rigtigt at Steen Jørgensensen blev valgt ind i byrådet for DF. Men da han er smidt ud af partiet kan DF selvfølgelig ikke stå inde for hvad Steen Jørgensen gør. Som du selv skriver var der jo en årsag til han blev smidt ud af DF. Og nej DF står selvfølgelig ikke indirekte bag budgettet, sådan fungerer politik ikke.
Det er ikke helt korrekt, når Bent Bøgsted skriver at DF ikke har været repræsenteret i Frederikshavn Kommunes byråd, Steen Jørgensen repræsenterede DF i byrådet. Han blev som bekendt smidt ud af partiet, for at tillade personer med ekstreme holdninger at melde sig ind i DF.
Mig bekendt, har Steen Jørgensen stemt for alle budgetter i denne valg periode, altså har DF indirekte stået bag budgettet i Frederikshavn kommune.
Kære Mette Andersen. Jeg har sagt, at der ikke skal spares på ældre og handicappede for at få råd til et kulturhus i Skagen. Derudover har jeg sagt, at der kan findes besparelser på administration og bureaukrati i kommunen, der kan bruges til at fastholde servicen. Hvad kulturhuset angår, som der er mange polittikere der har lovet Skagen, ja så skal der være råd til det. DF har ikke noget imod kulturhuset, men det skal ikke laves på bekostning af de svage i kommunen, men når der er råd til det. Nogle af midlerne kunne komme fra besparelser på administration og bureaukrati.
Bent Bøgsted
Læser jeg det rigtig, hvis jeg forstår, at I vil skære på administrationen for at få råd til kulturhus og ældre?
Jeg formoder at der ikke er penge nok at spare der alene, så kan vi få nogle tal på bordet, som giver et realistisk billede af økonomien i kommunen?
Mette Andersen