Serie 3: Skagen kom til kort imod topholdet

Serie 3: Skagen kom til kort imod topholdet

14. oktober 2009 - kl. 0:53 - af

Frederikshavn som i weekenden gæstede Spar Nord Arena, kom med 9 rappe sejr ud af lige så mange kampe. Serie 3 holdet fra Skagen har haft en mere svingende sæson, kan man vist roligt sige, efter oprykningen.

Arkivfoto

Der hersker dog ikke den store tvivl om på holdet, at man på en god dag også ville kunne slå alle i denne serie 3 kreds. Problemet har bare været i denne sæson, at der hvor holdet har haft sine bedste dage. Der har man slet ikke spillet. Det kan man så kalde uheld eller dårlig timing.
Kampen imod topholdet fra Frederikshavn, startede dog som om, at der her ville ske en overraskelse.
Et hjemmehold lettere ude af form satte sig fra kampens start af, på et teknisk stærkt og løbevilligt tophold.
Gæsterne fik ikke ro til at organisere sig, da hjemmeholdet konstant var over dem som høge over en regnorm. Der skulle gå 22 min. før F.F.I.`erne fik trykket sit første forsøg af imod mål. Til gengæld var det farligt allerede min. efter, men her var Max Friis vaks ved havelågen og fik klaret med en ben parade.
De var så også det sidste man så til duksene fra Frederikshavn og Skagboerne forsatte med at ”trykke” gæsterne tilbage på banen. I boldbesiddelse ville halvlegen nok have heddet noget i retning af 70-30 i hjemmeholdets favør, men desværre blev pænt mange afslutninger ikke for alvor farligt.
Opildnet af den gode 1. halvleg var man i pausen fast besluttet på, at denne kamp skulle ikke tabes.
Hvad kan så være grunden til at flere at spillerne ”glemte” at komme ud til 2. halvleg. Sandsynligheden taler for at man var løbet tør for luft og møder man et teknisk og løbestærkt hold, som Frederikshavnerne var, så risikerer man at blive udstillet og det var vel nok det der desværre skete for hjemmeholdet.
Et forsøg blev det til i denne halvleg for Skagboerne, da Brian Strauss flugtede en bold lige udenom målstolpen.
Ellers blev det en halvleg, hvor tunge hagl og regnbyger trak sig alvorligt sammen omkring Skagen holdet. Første advarsel kom efter 14 min. spil, da F.F.I. fik et mål annulleret for offside.
2 min. senere en advarsel mere til Skagen holdet. Denne gang var det kampens dommer der uddelte den. Thomas Johansen måtte ud i 10 min. for et pikant lille frispark. Der skulle kun gå et par min. før gæsterne havde en kæmpechance og i takt med at tunge skyer trak sig sammen over stadion, vejrede gæsterne nu morgenluft. Pilen pegede ned af på reservetanken hos Skagboerne, i takt med at himlen åbnede sig over Spar Nord Arene og det havde gæsterne luret.
Alligevel var det et noget tilfældigt mål der fik det sidste af korthuset til at vælte. På den efterhånden våde bane blev der ikke sparket ordentligt væk og pludselig var en F.F.I.`er, fri med Max Friis i målet og han efterlod Skagen keeperen chanceløs, da han sendte bolden i mål til 0-1.
Det var nu for alvor op af bakke, samtidigt med at flere og flere af Skagen spillerne måtte melde om flade lunger og det gavnede ikke just situationen, at Skagens anføre, Niclas B. Farcincen i det 21. min. også måtte til afkøling i 10 min.
Med 2 mand i undertal gav det oceaner af plads til at boltre sig på for det altdominerende tophold. Det gav sig til udslag i det 26. min., hvor bolden blev spillet en 4 gange hurtigt frem og tilbage foran Skagboernes straffesparksfelt, inden bolden blev hamret i mål til 0-2 til gæsterne.
De sidste kvarter blev kampen præget af voldsom regn og hagl og det reddede nok hjemmeholdet for en ordentlig øretæve, da angrebslysten forsvandt lidt i takt med det dårlige vejr. Holdet er nu nødt til på lørdag, at drage til Hirtshals for at hente 3 point, for at blive ved med at være over nedrykningsstregen. Men på en god dag kan man jo også slå alle. Falder den gode dag så sammen med kamptidspunktet kl. 16.00 på lørdag, kan Hirtshals da godt få det svært.

Man of the match : Rene Mikkelsen.

Tekst: Jan Skatka

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Serie 3: Skagen kom til kort imod topholdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER