Turistkontoret: Skal vi mødes på Grenen på søndag?
26. oktober 2009 - kl. 9:58 - af UGj
Alle, der er medlem af gruppen “Alle os, der elsker Skagen 365 dage om året” på Facebook ved det, men indtil nu er der kun 631 medlemmer, så måske er DU ikke klar over det, Derfor bringer vi herunder et lille udsnit af Facebook-siden.
Det er Skagen Turistkontor, der står for arrangementet, og så vidt vides i skrivende stund, er det meningen at deltagerne skal danne ordet SKAGEN iført røde tørklæder, så der kan blive et flot luftfoto ud af det.
Men indtil nu har kun 91 af de mange medlemmer meldt, at de kommer fysisk til stede, så kom nu ud af starthullerne og meld dig til.
Fra Facebooksiden:
“Så er det ganske vist. Nu skal vi se om vi kan samles og lave en lille fest ud af at mødes på Grenen.
(Redaktionen) Find siden på Facebook og søg på : Alle os, der elsker Skagen 365 dage om året
Klik på invitationen og vær sød at tilmelde Jer arrangementet. Vi har brug for at vide bare nogenlunde hvor mange vi kan blive. Vi skal nemlig have delt tørklæder ud – have sørget for en lille en og så skal vi have fotografen til at være der så vi alle kan være med på fotoet.
Tag gerne naboer og venner med og lav en udflugt den her dag.
Hvis du er kvik, så sørger du for at skrive et lille visitkort el. lign. som du kan lægge i en stor skål eller kasse vi sætter op. Vi vil nemlig herefter sende dig et luftfoto fra dagen som et evigt minde.
For at vi kan ses ordentligt fra luften har vi indkøbt tørklæder – røde og der er blevet broderet Skagen365 på. De kan købes for indkøbsprisen, som den dag vil være kr. 30,00. Ellers er de til låns, og skulle vi få nogen i overskud så vil de blive solgt fra turistkontoret til kr. 50,00.
Tilmeld dig her på siden eller på turistkontoret. Og hvis du vil spise buffet, så er tilmelding til De2 HAVE NØDVENDIG. Der er max. antal, så bestil i god tid”.
En kommentar til “Turistkontoret: Skal vi mødes på Grenen på søndag?” under annoncerne.
Hej Michael, jeg vil gerne melde to til turen på Grenen på Søndag.
Gumbas