Ingen tryghed i Skagen når det brænder på

Ingen tryghed i Skagen når det brænder på

28. oktober 2009 - kl. 9:31 - af

Endnu en gang ser det desværre ud til, at trygheden i Skagen svækkes. Det mener det konservative byrådsmedlem Peter E. Nielsen, Ålbæk. Tidligere var det ambulanceberedskabet og døgnbemandingen på politistationen i Skagen, det gik ud over. Nu er det indsatsledelsen i beredskabet, man fjerner.
– Indsatslederen har overblikket, når der skal træffes hurtige beslutninger. Almindelig sund fornuft siger mig, at det gør en afgørende forskel, om han skal køre to eller 40 km. Tidsfaktoren er afgørende, når det brænder på, siger Peter E. Nielsen.
Som konservativt medlem af byrådet ser han sagen som endnu en svækkelse af den generelle tryghed i Skagen, og han tvivler på, at besparelsen holder.
– Indsatslederne i Frederikshavn og Sæby går et løntrin op, og desuden skal man modregne ekstra køre- og indsatstid. Jeg ved godt, at formanden for beredskabskommissionen, borgmester Erik Sørensen, afviser, at der er noget at være bange for, og siger, at beredskabet skal spare som alle andre i kommunen. Det er bare ikke godt nok set med konservative briller. Det er tid til at skifte spor og samle kommunen, og det er vi konservative parate til, siger Peter E. Nielsen, der er partiets borgmesterkandidat.
Værst er brande altid, hvis der går menneskeliv tabt. Når det er sagt, forstår Peter E. Nielsen også godt, at f.eks. Skagens Museum frygter en mulig katastrofe, hvis der opstår en brand på museet, og den går ud over de 1.900 uerstattelige malerier.
– Vi konservative har i indeværende byrådsperiode sikret museet ekstra 800.000 kr., som var nødvendige for at kunne bevare den nuværende drift, og vi gør alt for at værne om vores værdier, og det gør vi i hele kommunen. Derfor er udviklingen med indsatsledelsen meget beklagelig, og jeg kan ikke bakke op omkring den, siger Peter E. Nielsen.

11 kommentarer til “Ingen tryghed i Skagen når det brænder på” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

11 kommentarer til “Ingen tryghed i Skagen når det brænder på”

  • William Petersen

    Deltidsbrandmænd udfører en yderst vigtig opgave for samfundet. Man kunne forestille sig, at man i loven kunne dispensere fra reglerne, når det netop drejer sig om brandmændenes dagpengesituation.

    Det kræver selvfølgelig, at man kan overbevise et flertal på Christiansborg om det….

  • Så vidt jeg kan læse Carsten Sørensen’s indlæg, så skriver han intet sted, at havnearbejderne snød med dagpengene.

    Han kommenterer bare, at nogle “misbrugte” ( læs det lige igen ) et dagpengesystem, som gav folk mulighed for at tjene store penge, og derudover modtog de dagpenge, når der i perioder intet arbejde var.

    Det var fuldkommen legalt med den daværende dagpengelov.

    Men klart nok er det da, at det er de forskellige “misbrug” som gør, at dagpengeloven i dag er blevet strammet betydelig op.

    Det går så idag ud over deltids brandmænd, som fyres fra deres jobs.
    Helt korrekt er det ikke en fair måde over de pågældende deltidsbrandmænd.

    Men så kan vi jo blive ved, for det er vel heller ikke fair, at unge under 25 år er ringere stillet, end deres kollegaer som er over 25 år ?
    Unge i dag køber jo også hus, ejerlejlighed, bil og andre bekvemligheder, og sidder med en fast månedlig udgift.
    Men deres dagpenge periode er langt kortere, end deres ældre kollegaer’s.

    Altså må dagpengeloven tilrettes til de forskellige situationer, men det vil igen kræve at politikerne, gider sætte sig ind i tingene, i stedet for bare at krænge dagpengelove ned over ørerne på folk.
    Og hvad er sansynligheden lige for at det sker ?

  • Til Carsten Sørensen

    Det var dog en helt fantantisk vendig du lige fik drejet Flemming’s ellers glimrende pointe hen i, Du mener så hermed at fordi du lige engang kendte en havnearbejder der snød med dagpengene så er det bare helt i orden at det nu pga vandvittige regler går ud over brandfolk?? du kommenterer faktisk slet ikke på hans indlæg, du fyrer bare en ny historie afsted, prøv at forhold dig til det han skriver og svar på det i stedet for bare at kyle bolden videre.

    /Michael Bech.

  • Flemming Eriksen

    Til Carsten , jeg ved ikke hvordan løsarbejder gør , men hvis det er som du skriver så viser det sig jo også at arbejdersgiverne har lukreret på samfundet , du henviser til losserne men de var løsarbejder , så havde de også krav på suplerende dagpenge , det sagde loven før de lavede den om , at nogle snyder er meget sjældent , men jeg har ikke kendskab til nogen der er uærlige , hvis det er tilfældet så er det nok småpenge vi snakker om . Venlig hilsen Flemming Eriksen ,,……

  • Carsten Sørensen

    Til Flemming Eriksen.

    Vedr. det med deltidsbrandmænd.

    Så kan du bla. andet tak nogle af dem som har “misbrugt” system med supplerende dagpenge på for egen vindings skyld.

    Som tidligere ansat havnearbejder har jeg set det.
    Hvordan vil man godtgøre en lastoptager som tjener mellem 300-450.000 kr. om året?
    Så fik de supplende dagpenge ved siden af.
    Så da de ændret loven for supplerende dagpenge, så kunne disse lastoptager lige pludselig godt bliver fastansat.

    Det er sådan nogle eksempel som har været med til de stramninger som komme på det område for supplerende dagpenge.
    Sådan er det desværre nogle gang, at en lovstramning rammer de forkert.
    Men det kan vi takke dem for, som “misbruger” systemet.

    Men det der nogle som lige glemmer at fortælle jer om sådan nogle eksempler.

    Men Flemming, du mener måske det i orden
    At de supplerende dagpenge er blevet “misbrugt” på den måde før.

  • William Petersen

    Jeg er helt enig, Flemming Eriksen – helt enig!

  • Flemming Eriksen

    Alt det jammer fra Venstre og Dansk Folkeparti samt Konservative som er utilfreds med nedskæringer er hykleri , det er noget deres venner inde i folketinget har været med til at lave , bare se hvordan de tager livet af vores deltidsbrandmænd når de bliver fyret så må de forlade jobbet fordi de ikke kan få suplerende dagpenge , så det var bedre at i sørgede for at deltidsbrandmænd kan få det inden i råber op , for det er jeres partivenner på Christiansborg der har ødelagt vores kommune at slå 3 kommuner sammen så vask for jeres egen dør inden i råber op . Hilsen Flemming Eriksen …

  • Jeg er enig med Peter Nielsen og Carsten Sørensen. Det er ikke betryggende, at vi ikke har en indsatsleder på stedet helt fra start. Det drejer sig jo ikke mindst også om brandmændenes sikkerhed, og for mig virker det indlysende vigtigt, at de rigtige beslutninger tages i opstarten.

    Lis Reinholdt
    V-kandidat

  • Frederikshavn er da bedøvendes ligeglad med Skagen og dens indbyggere, de vil bare have så maget hevet ud af byen som mulig og lukket så meget som de kan for at vi kan ende som en tom kulisseby til turisterne.
    Siden sammenlægningen er der ikke sket en eneste forbedring for byen som sådan, alt er lukket og slukket efterhånden.
    Men den pose penge vi havde med ved sammenlægningen kunne man godt bruge dernede og hvad skete så med dem?? Jo de er da også væk……sørgeligt men sandt…….
    Siger bare stakkels næste generation der skal overtage byen efter os der er her endnu…..

    Mvh.

    Fru Olsen

  • Hvis børn bliver omsorgssvigtet af deres forældre fjerner vi dem. Kan vi ikke blive fjernet fra vores kommune? Jeg føler mig kommunalt omsorgssvigtet – vi havde det SÅ fint før Frederikshavn kommune og kunne ting, blandt andet på sundhedsområdet, som andre kommuner blev grønne i hovedet over…nu sidder vi virkelig med håret i postkassen og er bundet på hænder og fødder ift de besparelser der laves.
    Det kan simpelthen ikke være rigtigt at vi skal være tvunget til at være i en kommune, som i den grad bliver en forringelse for os!?

    Mette G. Andersen

  • Carsten Sørensen

    Jeg må godt nok stærkt bakke Peter E. Nielsen op omkring fyring af indsatslederne, at Skagen svækkes utroligt meget her.

    Jeg tror ikke min egen øre, da jeg hørt beslutning omkring fyring af indsatslederne i Skagen.

    Der til skal dette siges, at jeg professionelt har arbejdet på en alarmcentral i udlandet i 3 1/2 år, hvor jeg arbejde som disponent af brand- og redningskøretøjer m.m. (samt også jeg har været som tidligere frivillige ved redningsberedskab i Frederikshavn)
    Så jeg kender selv til vigtighed, at indsatsleder er hurtig frem.

    Hvad med i sommerperiode – hvor der er meget trafik på vej til Skagen.
    Jeg tror slet ikke det er taget højde for her (ved fra min tid, hvor jeg arbejde i Skagen, hvor meget trafik der er på vej til Skagen i sommerperioden).

    Hvad bliver det så næste gang som skal står for tur?
    Hvis socialdemokrater skal bestemme!

    Hvorfor skal Skagen endnu en gang svækkes?

    Men jeg er bange for der skal “lig” på bordet, før Socialdemokraterne forstå vigtigheden af at der er indsatsledere i Skagen.

    Jeg kan ikke bakke sådan en beslutning op omkring fyring af indsatslederne i Skagen, hverken som byrådskandidat eller almindelig borger.

    Hvis vi har mulighed for det at trække sådan en beslutning tilbage.
    Så vil jeg arbejde på det for borgerne og virksomheder i Skagen og omegn,
    Hvis jeg bliver valgt i byrådet.

    Med venlig hilsen
    Byrådskandidat Carsten Sørensen for Dansk Folkeparti

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen tryghed i Skagen når det brænder på' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger