Skagen Skipperskole – så skønt når noget lykkedes!

Skagen Skipperskole – så skønt når noget lykkedes!

13. november 2009 - kl. 0:38 - af

Da jeg på S og V duel mødet i DMH i Frederikshavn søndag aften, fremsatte spørgsmålet omkring hvilken støtte eller indsats Skagen kunne forvente fra Kommunens side, for at få Skagen Skipperskoles nye byggeri i gang, blev jeg (som tidligere omtalt i et andet læserbrev), fra en partisoldat fra ”rød stue”, gjort opmærksom på, at det spørgsmål nok ikke havde en tilpas interessant karakter, når jeg nu allerede havde fremsat det en gang nogle uger før, i Skagen under et andet vælgermøde.

Men en vis interessant karakter har det nu haft alligevel Nordjyske valgte nemlig, dagen efter, på baggrund af mit spørgsmål til borgmesteren, at kontakte skolens forstander. Resultatet af denne henvendelse kunne tirsdag læses i Nordjyske.

Denne artikel blev heldigvis set mange steder, blandt andet hos Lene Espersen og DF`s Bent Bøgsted. Under aftens A til Ø vælgermøde i Frederikshavn, skete der så det helt fantastiske at Bent Bøgsted, på et spørgsmål fremsat af forstander Jørgen Chr. Jensen, omkring Skipperskolens muligheder, kunne bekræfte at Lene Espersen i dag telefonisk efter en længere samtale med Bent, bad Bent hilse Jørgen og sige, at såfremt Realkreditinstitutterne ikke ville låne skolen den fornødne kapital, uden en statsgaranti, så ville staten stille med en garanti.

De borgerlige politikers indsats og samarbejde i denne sag, har båret frugt! Jeg ved der har været sat kræfter ind fra både Peter Nielsen fra de Konservative og vores egen Lars Møller side også.
Moralen er…. Vedholdenhed og optimisme er ikke spildte kræfter!

Jeg ved at mange skaw-boer glædes sammen med os. Jeg syntes godt man kan sige tillykke Skagen, nu får vi en ny flot og tidssvarende Skipperskole, med god plads til alle de mange studerende, der gerne vil i gang med at tage en maritim uddannelse.

Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for nogen, når jeg nu fortæller, at det var en meget glad forstander, der her i aften kontaktede mig per telefon, og overbragte den gode nyhed. Og ikke mindst en glad medarbejder, der nu siger godnat og glæder sig til en ny arbejdsdag igen i morgen på Århundredets Skipperskole.

… og tak til alle der bidrog! Ikke mindst til en forstander der ALDRIG giver op!

Med venlig hilsen

Pia Karlsen Skagen
– byrådskandidat Venstre

5 kommentarer til “Skagen Skipperskole – så skønt når noget lykkedes!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Skagen Skipperskole – så skønt når noget lykkedes!”

  • Kurt Christoffersen

    Tillykke med tilsagnet om den nye skole.
    Well done til de involverede politikere og enkeltpersoner.
    Må Skagen Skipperskole fra nu ha`medvind fremover og ikke grundstøde på flere politiske undskyldninger.

  • Peder Key Kristiansen

    Æres den som æres bør. Derfor et stort tillykke til ALLE på SKAGEN SKIPPERSKOLE som gennem mere end et år har arbejdet frem mod dette mål; til skolens dygtige og vedholdende styrmand som har navigeret dette nye skib gennem finanskrisens oprørte vande og mange nye skær, til skolens medarbejdere for trods modvind og storm at stå bag deres styrmand, til bestyrelsen for at sende dette nye skib til søs og til de mange samarbejdspartnere der fra land har fulgt og assisteret skibet på dets vej … Velkommen i havn.

  • “Sejre har mange fædre – nederlag har ingen”.

    Kun EN person bør æres i denne sag: Pia Carlsen. Færdig.

    Senest kan jeg fortælle at Pia under storduellen mellem Lars Møller og Erik Sørensen i den musiske husi i Frederikshavn blev “buhet af” fra de socialdemokratiske partisoldater fordi hun endnu engang tog sagen op endnu engang. Utrættelig har hun kæmpet for denne mærkesag.

    Uanset om Ulla Astman og Erik Sørensen dukker op i Skagen på mandag som bebudet, eller Bjarne Lausten på en eller anden måde vil forsøge at tage æren for at “han via sine kontakter i folketinget” har sørget for at Skipperskolen fik sin garanti håber jeg at vælgere i Skagen forstår at “æres dem som æres bør”.

    Kære Skawboer. Vi har mange gode kandidater i Venstre.
    Hvis i har besluttet jer for at stemme på en fra Skagen har i nu i hvertfald en kandidat der sætter handling bag ordene.

  • John Christensen

    Til lykke – til Skagen og især til dig Pia!
    I har kæmpet ihærdigt fra skolens side, og hvor er det dejligt at det lykkes. Det har I fortjent. – Og det er også en rigtig god nyhed for specielt Skagen, men så sandelig også for hele Frederikshavn Kommune.
    Der er mange måder at skabe vækst på – og få nye arbejdspladser til området på. Dette er én af de bedste, da det hænger super godt sammen med det erhvervsliv der er i nærområdet. Det vil give positiv afsmitning til mange dele af vort nærmiljø. Så endnu engang et stort til lykke – og go’ vind fremover!
    MVH
    John Christensen

  • Godt gået Pia.
    Uden din og forstander Jørgen Christian Jensens vedholdenhed var dette projekt for længst blevet glemt af alle.
    Jeg er helt klar over at der er mange politikere og enkeltpersoner der har andel i at dette projekt nu er lykkedes.Det gælder både lokalt,regionalt og landspolitisk
    .Alle skal have tak for opbakningen.
    Lad os nu glædes over at Skagen har en uddannelsinstitution der kan udvikles til gavn for lokalsamfundet. Der bliver flere arbejdspladser.Flere studerende og kursister der skaber omsætning i byen, også uden for sæsonen.
    Idag er er glædens dag for Skolen og byen.

    MVH
    Søren Boesen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Skipperskole – så skønt når noget lykkedes!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER