December på Skagen By- og Egnsmuseum
26. november 2009 - kl. 0:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Museet er et kombineret frilands og udstillingsmuseum med specialsamlinger om fiskeri, redningsvæsen og søfart. Udstillingerne fører gæsten tilbage gennem flere kapitler af Skagens lange og spændende historie.
”Sild, snaps og sang” Kalenderlågen åbnes på Skagen By- og Egnsmuseum:
Onsdag d.2.12. kl.17-17.30 hvor alle fremmødte får en sidste chance for at se udstillingen ”Skønne kvinder og brave mænd”, gratis entre.
Arrangementet fortsætter fra kl. 17.30-20 med ”Sild, snaps og sang” hvortil der kræves forudbetalt billet til 125,-. Det bliver en stemningsfuld aften med hjemmelavede sild, snaps, spillemænd og fællessang. Aftenen rundes af med kaffe og en strandingshistorie. Billetter sælges på museet indtil d. 25.11.
Julens bjesk og lune historier:
Onsdag d.9.12 kl. 17-19 vil museet fortælle om bjesken set fra en historisk vinkel, en lokal kender vil fortælle om bjeskfremstillng. Der vil være smagsprøver, brød og ost. Der kræves forudbetalt billet til 75,-. Billetter sælges på museet indtil d. 8.12.
Aktivitetshuset:
I aktivitetshuset kan du lege dig ind i historien i kopien af den fattige fiskers hus, prøve klædudhjørnet, male, tegne, strikke, save og hamre .
NY SÆRUDSTILLING:
”HEN AD VEJEN”
I museumscafeen kan man se den nye fotoudstilling om Sct. Laurentiivej i gennem tiderne. Normal entré til museet.
SÆRUDSTILLING:
”SKØNNE KVINDER OG BRAVE MÆND GALIONSFIGURER”
Udstillingen der med lyd, lugt og udtryk er bygget op i en stemningsfuld kulisse fra bl.a. det tidligere Skagens Hotel, fortæller den spændende historie om Skagen By- og Egnsmuseums flotte galionsfigur Thetis og 5 meget forskellige og unikke galionsfigurer fra Bangsbo Museum.
Udstillingen kan ses på Skagen By- og Egnsmuseum frem til december 2009. Normal entré til museet.
MADPAKKEHUSET: Museets madpakkehus er til fri afbenyttelse.
Åbningstider:
Hverdage: 11.00-15.00
Lørdag-Søndag: lukket
Lukket fra d. 21.12.2009 til 04.01.2010
GRATIS ADGANG for børn og unge 0 – 18 år.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'December på Skagen By- og Egnsmuseum' til en bekendt