
Flot arrangement da Brovandeskolen holdt julestue
29. november 2009 - kl. 12:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag eftermiddag holdt skolens forældreråd julestue for at tjene penge til donationer til gavn for skolens elever. Et stort ”apparat” havde allerede længe været sat i gang . Forældre havde planlagt, købt ind, bagt, syltet, klippet grønt, syet, hæklet, samlet præmier, organiseret og arbejdet nærmest i døgndrift for at skabe de sædvanlige gode og hyggelige rammer om arrangementet.
Og de mange elever, forældre, bedsteforældre og lærere der havde valgt at bruge eftermiddagen på skolen, var vidne til et rigtig flot arrangement hvor der bl.a var: Dekorationsværksted, Pile-og flødebollekast, Fiskedam, Købmandsbutik, Cafe og bar, Salg af juletræer, Brændte mandler, Smykkeværksted, og musikalsk underholdning ved Brovandekoret og ved Ida og Jimmy Flyvholm.
Der ud over var der en god chance for at vinde flotte præmier i Amerikansk lotteri og spil 21.
Som noget nyt i år var der Basketball konkurrence og ponyridning.
Klik på billederne for at forstørre
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot arrangement da Brovandeskolen holdt julestue' til en bekendt