Ny bog om P.S.Krøyer – på norsk…

Ny bog om P.S.Krøyer – på norsk…

31. december 2009 - kl. 7:37 - af

… men Krøyer var selvfølgelig også nordmand, selv om vi betragter ham som vores. Forfatteren Gunnar A. Skadberg koncentrerer sig ikke så meget om Krøyers malerier (men det er der jo også rigtig mange andre forfattere, der gør) men fokuserer på hans norske familie – faderen ukendt (!) – hans ensomme barndom i Stavanger og København, hvor han jo blev adopteret af sin moster og dennes mand, forskeren Henrik Krøyer.

At påstå at faderen er ukendt er ikke helt korrekt. Fattigfogeden Niels Hjort står opført i kirkebogen som faderen, men det menes at han har fået betaling herfor af den velhavende familie Jacobsen, hvis søn, sømanden Hans Christian Jacobsen, menes at være den biologiske far. Lille Peder Severin blev i hvert fald født på familien Jacobsens landsted i Stavanger af sin mentalt ustabile mor, Ellen Cecilie Gjesdal.

Gunnar A. Skadberg læner sig lidt op ad andre biografier om Krøyer, blandt andet Peter Michael Hornungs betydningsfulde værk fra 2002, men han går mere i dybden med Krøyers norske oprindelse og – ikke mindst – hans sårbare sind, som også spejler sig i hans værker.

Skulle du have lyst til at læse bogen, kan boghandleren nok skaffe den på Kr. Wigestrands forlag. Den koster 395 norske kroner og hedder “Peder Severin Krøyer – sett fra Stavanger – fødebyen” af Gunnar A. Skadberg.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny bog om P.S.Krøyer - på norsk...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger