Ingen ros til parcelhusejerne i Skagen

Ingen ros til parcelhusejerne i Skagen

2. januar 2010 - kl. 8:07 - af

Er der nogen, der ikke er imponerede af parcelhusejerne i Skagen, er det renovationsarbejdere, post- og avisbude! Der er heldigvis undtagelser, men rigtig mange rydder sne fra indgangsdøren hen til carporten, og så må ovennævnte nyttige samfundsborgere selv om, hvoran de kommer ind på parcellen og hen til skraldespand og postkasse. Og det er glat for tiden. Meget, meget glat, for kommunen rydder jo ikke på  de små villaveje, men bilerne kører sneen så fast, at den bliver spejlglat og stenhård.
Så det er med liv og førlighed som indsats, folk færdes på veje og fortove – især nu, hvor ny sne dækker isen, så man ikke kan se den.
Skal vi lige tage loven en gang til (fra kommunens hjemmeside):
SNERYDNING:
Grundejerne har pligt til at rydde færdselsarealer for sne hurtigst muligt efter snefald. Pladsen omkring
brandhaner, alarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne.
Grundejeren har ansvaret for, at renovationsarbejder, postbud, avisbud, gæster, besøgende og beboere
har sikker adgang til ejendommen.
GLATFØREBEKÆMPELSE:
Grundejerne har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre ved snarest muligt at strø salt, grus, sand eller lignende på færdselsarealet. Uanset hvem der har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på
fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at gruse trapper til deres ejendomme.
Grundejeren har ansvaret for, at renovationsarbejder, postbud, avisbud, besøgende og beboere har fri
adgang til ejendommen.
For glatførebekæmpelse i byer og bymæssige bebyggelser har Vejbestyrelsen bestemt følgende:
Glatførebekæmpelsen skal udføres på hele fortovsarealet. For større arealer for gående omfatter pligten
til glatførebekæmpelse en bredde på indtil 10 m. Det samme gælder arealer for gående ud for
beplantning el.lign.
PARK & VEJFORSYNINGENS ANSVAR:
Park & Vej har ansvaret for snerydning og saltning/grusning på offentlige veje, stier og pladser i Frederikshavn Kommune. Nogle veje prioriteres højere end andre i forbindelse med både snerydning og glatførebekæmpelse. Det gøres på baggrund af hvor megen trafik, der er på strækningen, hvilken type trafik, og hvilken funktion vejen har.
Hvis din vej er blandt de sidste, der bliver saltet eller ryddet for sne, så er det altså pga. prioriteringsplanen, som vurderer at din vej ikke er en af de vigtigste for den kollektive og gennemgående trafik.

12 kommentarer til “Ingen ros til parcelhusejerne i Skagen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

12 kommentarer til “Ingen ros til parcelhusejerne i Skagen”

  • Vi er nogle af de, der som man siger har “sommerhus” i Skagen. Vi er så meget i Skagen som vi overhovedet kan, men er selvfølgelig ikke tilstede hver gang det sner. Nu er det det jo ikke sådan, at alle vi,der har “sommerhus” i Skagen bare kan dykke ned i pengetanken og betale. Nogle af os kæmper hårdt her i finanskrisetiderne – præcis som alle andre i Danmark. Når det er sagt, kan man i Skagen – for et absolut betaleligt beløb få fjernet sne og saltet fortov af et privat firma. En ordning vi har tilsluttet os og som heldigvis fungerer meget fint.

    Det burde være sådan,, at vi “sommerhus-ejere”, der har “mast” os ind for at få en lille bid af dejlige Skagen er ekstra forpligtiget til at “opføre os ordentligt” og præcis lige som vi – forhåbentlig – alle gør i alle andre boligområder – generelt forsøger at være gode naboer og ikke være til gene for kvarteret.

  • Vibe Dahlmoes

    En lille sød historie fra, “Vi tog skraldet”, af Hans Erik Madsen” :
    “Vorherre tager affaldet.”
    Og så var der den dag, en vinterdag, hvor Gudmund, som gik på efterløn i ’94 efter at have været skraldemand i 28 år, kom ud til en kunde, der lige var blevet færdig med at skrabe sne. Kunden havde ryddet sneen væk fra hoveddøren og ud til vejen, men ikke til sækkestativet. Efter en “bette snak” spurgte Gudmund om kunden ikke skulle have ryddet sneen hen til sækkestativet væk.
    “Nej,” svarede kunden, “det ordner Vorherre.”
    Herefter smed Gudmund sækken og gik ud mod skraldebilen. Kunden råbte:
    “Skal du ikke have affaldet med.”
    Gudmund vendte sig om og råbte:
    “Det kan du også få Vorherre til at ordne, når han alligevel kommer”
    Og så var Gudmund den, der var kørt.

    Ja så’n kan det jo gå!

  • Det bliver i så fald kun til en udgift for kommunen, når man ser på de mange kommunale veje, som stadig ikke har set en sneplov eller saltvogn.

    For kommunen kan vel næppe opkræve bøder, så længe de ikke selv sørger for deres egne pligter.

  • Elin Pedersen

    Det er så sandelig ikke kun parcelhusejere, der ikke rydder fortov. Hvad med kommunens fortove rundt omkring i byen?? Og hjørnet ved “Texaco”-grunden ved Skagavej bliver aldrig ryddet.

  • Annie Christensen

    det har du ret i Flemming 500 kr i bøde regning på rytning af sne så må de kan lære det, når man vil eje må man også gøre det, bor selv i boligforening de ryter helligdage weekender det betaler vi lejer så de kære poteliker må snart vågne op
    så lad os få nogle penge i kassen så håber avisen kan sætte et styk i avisen så vi kan få gjort alvor af det forsat god dag

  • Flemming Eriksen

    Kommunen kan bare gøre som i Vejle kommune , der får en grundejer en bøde på 500 kr. såfremt en grundejer ikke har ryddet fortovet på offentlig vej inden for 24 timer , det samme kunne vi i Frederikshavn kommune og det kunne give nogle penge til vores slunke kommunekasse , for de fleste af dem der helårshuse som sommerhuse har råd til at betale , da det ikke er mange afgifter vi får i kommunekassen fra dem .

  • Annie Christensen

    Jeg syntes man skal sætte nogle til at ryde de fortov sende dem en regning.
    så kan det være de kan lære det har selv været nede at ligge, desvære er det mange som ikke bor i Skagen, som lader det stå til, men også Skagboer, tænk nu på hinanden, mit bag hoved gør nas, så kom igang

  • Kempff-Nordkap

    Det ville være rart at vide, HVORNÅR en offentlig vej er vigtig nok. Vurderes det efter antal biler eller brækkede knogler? Eller…?

  • Man forlanger at boligejerne skal holde indgang til postkasse og renovation fri for sne og is, og det er vel også kun rimeligt, hvis man forventer at få post, og at få tømt sin skraldespand.

    Til gengæld er det med livet som indsats, når reklame omdelere, posten og renovations folkene skal gå rundt på de offentlige stikveje i banke kvarteret.

    De veje er nemlig ikke vigtige nok, og bliver aldrig saltet, selv om de er spejl blanke af is.

    Måske skulle reklame omdelere, posten og renovations arbejderene nægte at udføre deres job, under hensyn til at det ikke kan udføres forsvarligt.

  • John Fredborg

    det er bedre at smide nogle store bøder i deres postkasser

  • Alle “sommerhuse” i skagen har vel også en grundejer, så det er bare at få fjernet is og sne.

    Kim Løvgreen

  • Eftersom vi har mange “sommerhuse” i villakvarterene var det måske en idé at forære renovationsarbejdere og postbude m.m. praktiske pigsko, så de ikke skal bevæge sig rundt med fare for liv og lemmer?!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen ros til parcelhusejerne i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER