
Skagens Museum søger forpagter til MuseumsCaféen
5. januar 2010 - kl. 0:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagens Museum har i de seneste 19 år drevet en museumscafé som har opnået stor berømmelse for sit sortiment af hjemmebagte kager og for den hyggelige stemning.
I foråret 2009 indrettede Skagens Museum en ny og større café i det fredede Havehus, der er placeret midt i museumshaven. Denne café har ca. 36 siddepladser indendørs plus et større antal pladser udenfor i haven. Caféen har et køkken der er godkendt til tilvirkning og servering af kager, sandwich, lette frokostretter m.m. Skagens Museum ønsker ikke ved bortforpagtningen, at ændre konceptet for caféen, idet det fortsat skal være den gode kop kaffe/the og de hjemmebagte kager der skal være kernen i caféens sortiment. Skagens Museum besøges årligt af op til 150.000 gæster, og en del af disse kommer alene for at besøge caféen.
Forpagtningsaftalen skal træde i kraft senest den 27. marts 2010 hvor caféen åbner for sæsonen. Har du spørgsmål eller lyst til at høre nærmere om vilkårene for en forpagtning af Skagens Museums Café, kan
du kontakte direktør Lisette Vind Ebbesen eller administrationschef Peter Groot på telefon 9844 6444.
Mail din ansøgning til pg@skagensmuseum.dk eller skriv til Skagens Museum, Brøndumsvej 4, 9990 Skagen. Ansøgning skal være museet i hænde senest 1. februar 2010.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagens Museum søger forpagter til MuseumsCaféen' til en bekendt