Skøjtebanen ved Redningssøen klar til weekenden
5. februar 2010 - kl. 14:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Har du planer om at skulle ud og løbe på skøjter her i weekenden, så kommer her en opfordring. Kør ud til kuplerne, gå ind af vejen til højre lige før porten. Her finder du en fantastisk skøjtebane, som du kan læse mere om i nedenstående, som vi har fået fortalt af Poul Jenne, der ejer området.
I mange år har jeg holdt 5-6000m2 ryddet for siv. Oven i købet med fredningsmyndighedens godkendelsen, idet det er indskrevet i fredningsbestemmelserne for grenen området!
I efterhånden mange år har det været forgæves, idet der enten ikke har været frost nok til at danne en skøjtebane, eller isfladen har været ødelagt af tø-sne eller andet – ja, sidste vinter var det kun muligt at skøjte en eneste dag.
Men-hurra for denne vinter. Det var godt de fik holdt det bette klimamøde over på amager,så vi igen kunne opleve en rigtig vinter. Jeg startede med at skøjte den 19 december og har skøjtet næsten hver dag lige siden.
De første mange dage var jeg helt alene herude, men i juleferien ”opdagede” også andre at søen var tilfrosset og så kom der en del her ud.
Og i weekenderne lige siden har vi også været en del på skøjteløbere der har nydt det ind imellem gode vejr. I tirsdags kom sneen så væltende ned over skøjtebanen og dækkkede den med 15 cm sne. Jeg tog ud torsdag i det prægtige vejr for at prøve om det var muligt at rydde nogle baner. Det viste sig heldigvis at det kunne lade sig gøre.
Så nu er der ryddet 1.000m2 – og hvis der kommer mange gæster lørdag, og hvis de medbriger en god, bred sneskovl, så kan vi ved fælles hjælp snart få gjort banen større, så vi har endnu mere plads at boltre os på.
Der meldes jo ikke om sne igen før i næste uge, så det vil ikke være forgæves.
Vel mødt.
Poul Jenne
Poul Jenne kigger ud over isen, der mindst er
50 cm tyk.
ca 1000 m2 er ryddet, så der kan køres på
skøjter.
Lige før kuplerne går vejen ind til isen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skøjtebanen ved Redningssøen klar til weekenden' til en bekendt