Håndbold: Ålbæks damer under stregen
11. februar 2010 - kl. 11:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den lange bustur på en hverdagsaften er og bliver ikke holdets livret, det kunne atter konstateres da Jyllands serie damerne tirsdag aften spillede ude mod ASA, Århus. Trods at man ikke spillede godt førte Ålbæk med 4-5. En udvisning til Ålbæk kostede imidlertid 3 mål og lidt frustration bredte sig på holdet, hvilket hjemmeholdet udnyttede og scorede hele 6 mål i træk. Ålbæk kom dog ind i kampen igen, men ASA kunne gå til pausen med en føring på 13-9.
Ålbæk startede rigtig godt i 2.halvleg og fik udlignet til 14-14 og kampen var lige indtil 18-19. Det havde kostet at skulle hente ASA´s forspring og hjemmeholdet havde flest kræfter tilbage i slutfasen og ÅHK måtte desværre se sig besejret 25-21.
Med nederlaget er ÅHK nu rykket under nedrykningsstregen og har ryggen mod muren i de kommende kampe, hvor holdet allerede på søndag hjemme tager imod JAI, Århus i en kamp som Ålbæk meget gerne skal have point i.
For stilling og yderligere oplysninger se venligst www.aahk.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Håndbold: Ålbæks damer under stregen' til en bekendt