Kulturelt Samråd og foreningslivet i kommunen
16. februar 2010 - kl. 8:08 - af UGj
Mandag den 15. februar var der indkaldt til årsmøde i Kulturelt Samråd med henblik på at få sammensat en styrelse for de næste 4 år. Desværre var indkaldelsesvarslet for kort og mødedatoen en måned for tidlig i henhold til vedtægterne, så repræsentanterne (ca. 50 personer) fra de 186 indkaldte medlems-foreningen i Frederikshavn kommune kom ikke til stemmeurnerne men fik blandt andet en spændende PowerPoint-gennemgang af projekt Børnekulturfestival i Skagen, som i det foregående år havde haft “Kulturbolden” til låns. Bolden blev sparket videre til Kunstskolen i Frederikshavn.
Senere gennemgik Kultur- og Fritidschef Thomas Østergaard en spændende idé til en ny overbygning på samtlige foreninger i kommunen: Karizma *), hvor man skal kunne samarbejde på kryds og tværs af fag- og bygrænser m.v. Hvis den entusiasme, han lagde for dagen, og den velvilje, der viste sig i den efterfølgende debat, holder, tegner det rigtig, rigtig godt for foreningslivet – også her i Skagen.
Hvis DIN forening endnu ikke er medlem af Kulturelt Samråd, så var det måske en idé at melde sig ind. Det koster ikke noget, hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt, men man får indflydelse og bliver medlem af et kæmpe netværk – og dem kan man jo ikke have for mange af.
Du kan læse mere om Kulturelt Samråd her. Her finder du også vedtægter, ansøgningsskema til økonomisk støtte til foreningen m.v.
Den lovlige del af genralforsamlingen med opstilling af kandidater m.v. bliver afholdt i slutningen af marts måned 2010.
FAKTA:
“Kulturelt Samråd har til formål, at
■bidrage til fremme af den kulturelle udvikling i Frederikshavn Kommune
■virke som organ for inspiration, kontakt, dialog og samarbejde mellem såvel etablerede kulturinstitutioner som frivillige foreninger, grupper og enkeltpersoner overalt i kommunen i deres arbejde med kulturelle formål og aspekter – et kulturelt netværk
■yde støtte og tilskud til kulturelle aktiviteter
■være et naturligt debatforum for kulturelle emner i Frederikshavn Kommune
■tage initiativ til i særlige tilfælde sedlvstændigt at gennemføre kulturelle arrangementer, herunder uddele priser m.m.
Alle kulturelle foreninger i kommunen kan blive medlem af Kulturelt Samråd og på årsmødet gøre deres indflydelse gældende.
Kulturelt Samråds sammensætning fra 1. januar 2007 til 31. december 2009:
Henrik Melchiorsen (formand)
Poul Bendixen (næstformand)
Steen Jensen
Pernille Munch
Mette Caspersen
Hanne Salling
John Jørgensen
Tove Therp
Hanne Boesen
Du kan læse dagsordener og referater fra møder i Kulturelt Samråd fra juni 2008 og frem her”
*) Googler man ordet Karizma finder man en mængde diskoteker, pizzarier m.v., men prøver man så ordet, som det rigtig staves, Charisma, kommer man blandt andet til Wikipedia – dog kun på engelsk. Men det klarer Google jo også, og herunder kan læses Googles pudsige oversættelse:
“Karisma (græsk “kharisma,” som betyder “gave”, “på / fra og foretrukket af Gud / det guddommelige”) er et træk fundet i personer, hvis personlighed er karakteriseret ved en personlig charme og magnetisme (attraktive), sammen med medfødte og kraftfuldt sofistikerede evner interpersonel kommunikation og overtalelse. En, der er karismatisk siges at være i stand til at bruge deres personlige er, snarere end blot at tale eller logik alene, kan kommunikere med andre mennesker med en personlig og direkte måde, og at kommunikere et argument eller et begreb for dem. “
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kulturelt Samråd og foreningslivet i kommunen' til en bekendt