Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området

Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området

21. februar 2010 - kl. 0:01 - af

Mandag d. 22. februar kl. 08.30: Vinterbadning hos vinterbadeklubben ”Isbryderne”. Mød op på Sønderstrand v/ Promenaden og start dagen på en frisk måde. Find flere oplysninger på www.vinterbadning.dk

 

Mandag d. 22. februar kl. 11-15: Aktivitetsdag på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Gør det selv” aktiviteter for børn og barnlige sjæle: Prøv at lave en ”hvæsegase” eller at knuse peberkorn med en rigtig kanonkugle! Byg et skib eller en vindmølle eller få en spændende gættekonkurrence med rundt i museets udstillinger. Denne dag kan du også prøve at snitte en dolk. Kl. 12.30-13: Børneomvisning ”Hjælp, der er strandet et skib”.

Mandag d. 22. februar kl. 13.30-15.00: ”Alle mand til årerne” – gribende strandingsberetninger om Skagen fiskernes modige heltegerninger og de mange stormfulde forlis udfor Skagens kyst. Denne dag om ”Daphne samt Gesiene”. Sted: Skagen By- og Egnsmuseum. Arrangementet er gratis for museets gæster.

Mandag d. 22. februar kl. 14.00: Byvandring: Oplev Skagen til fods – her går vi gennem den hyggelige by ad de små veje og stier og hører om Skagens gule huse med de røde tage og hvide blonder. Historien starter ved Skagens havn og fortæller bl.a. om traditioner i Skagen, Brøndums Hotel og Vippefyret. Turen afsluttes ved Skagens Museum. Varighed 1 ½ time. Tilmelding til Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 90,- som betales ved tilmelding.

Mandag d. 22. februar kl. 14.00: Leni Ragnhild holder foredrag om Skagens Skjulte Perler på Hotel Petit. Tilmelding nødvendig på Skagen Turistbureau. Pris pr. pers.: kr. 50,-

Mandag d. 22. februar kl. 19.30: Film på biblioteket: 2046 ARE YOU STILL IN THE MOOD FOR LOVE med Tony Leung Chiu Wai og Ziyi Zhang i hovedrollerne. Chow Mo Wan skriver en science fiction-historie om et tog, der rejser mod år 2046. Her kan man genkalde sine tabte minder. Historien formes ikke mindst af Tonys eget forhold til en række kvinder i slutningen af 1960’erne. Men som hovedpersonen i historien sidder Chow fast i sit liv og har svært ved at komme videre. Gratis adgang.

Tirsdag d. 23. februar – søndag d. 28. februar, dagligt kl. 10-17: Billedjagt for børn på Skagens Museum. Er du god til at finde 5 fejl, danne ord, opdage detaljer og til at tegne, kan du vinde en præmie. Billedjagtopgaven udleveres i hele ugen ved billetsalget på museet. Der findes en opgave til børn i alderen 7-10 år og en til børn i alderen 10-14 år. Opgaven løses rundt omkring på museet, og når man er færdig, afleveres den i butikken. Har man løst opgaverne, vinder man en præmie, som man får med hjem. Derudover kan man deltage i konkurrencen om den flotteste tegning. Vinderen findes umiddelbart efter ferien.

Tirsdag d. 23. februar kl. 10.15-12.00: Blomst og vase: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. Vi mødes i billetsalget på museet. Blomsterhandler Bettina Engholm fra Rosenhaven sponsorerer friske, farvestrålende blomster, som vi laver flotte billeder af. Vi ser på skagensmalernes blomsterbilleder, og så laver man sin egen opstilling med blomster, vaser og andre interessante ting. Først tegner man opstillingen med blyant. Vi lærer om teknikker bag akvarelmalingens kunst, og til sidst maler man et billede i akvarel. Billedet rammes ind i guldramme. Pris: 100 kr. Tilmelding nødvendig på 98 44 64 44

Tirsdag d. 23. februar kl. 11-15: Aktivitetsdag på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Gør det selv” aktiviteter for børn og barnlige sjæle: Prøv at lave en ”hvæsegase” eller at knuse peberkorn med en rigtig kanonkugle! Byg et skib eller en vindmølle eller få en spændende gættekonkurrence med rundt i museets udstillinger. Denne dag kan du også prøve at knytte et armbånd. Kl. 12.30-13: Børneomvisning ”Knejt og tøser – børn i Skagen”.

Tirsdag d. 23. februar kl. 11.00-12.30: Guidet gåtur i Skagen. Om den gamle bydel Vesterby, dens gulkalkede længer, smalle stier og kunstnerboliger. Pris pr. pers. kr. 75,- incl. entré til Skagen By- og Egnsmuseum hvorfra turen også udgår.

Tirsdag d. 23. februar kl. 15.00-17.00: Skandinavisk sangundervisning m/ Kari Hamre i Den Svenske Sømandskirke: Den norskfødte sangerinde Kari Hamre vil give et sjældent indblik i sangens magiske univers. Kari vil synge og give instruktion i stemmetræning, teknik og kunstnerisk udformning. Du vil få mulighed for at deltage som korist. Arrangementet afholdes i Den Svenske Sømandskirke, og sammen med de øvrige deltagere, vil du være en del af det kor, som skal synge et par sange sammen med Kari Hamre og operasanger Jens-Christian Wandt. Prisen er kr. 150,- inklusiv entre til koncert med Jens-Chr. Wandt i Skagen Kirke den 24. februar kl. 19.30. Billetter kan købes på Skagen Turistbureau eller på www.billetten.dk

Tirsdag d. 23. februar kl. 16.30-18.00: Studiekreds i Sognehuset – Tidl. Lektor Søren Raaberg Møller gennemgår K.E. Løgstrup ” Den etiske forandring” For alle interesserede.

Tirsdag d. 23. februar kl. 19.00: Bankospil i Klitrosen, Markvej 121A, Skagen. Arr.: Arbejdernes Radio og Fjernsynsklub. Bemærk ny adresse !

Tirsdag d. 23. februar kl. 19.30: Bankospil i Aalbæk Skoles aula. Arr.: Aalbæk Idrætsforening.

Onsdag d. 24. februar kl. 08.30: Vinterbadning hos vinterbadeklubben ”Isbryderne”. Mød op på Sønderstrand v/ Promenaden og start dagen på en frisk måde. Find flere oplysninger på www.vinterbadning.dk

Onsdag d. 24. februar kl. 10.15-12.00: Fisk og farver: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. Fiskehandler Jan Nielsen sponsorerer friske og flotte fisk, som vi kigger på, dufter til, rører ved og maler billeder af. Først tegner vi en skitse med blyant. Undervejs lærer vi om farveblanding, så man kan lave mange flotte farver, når man til sidst maler fisken, blæksprutten eller krabben i akrylmaling. Billedet rammes ind i guldramme. Pris: 100 kr. Tilmelding nødvendig på 98 44 64 44.

Onsdag d. 24. februar kl. 11-15: Aktivitetsdag på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Gør det selv” aktiviteter for børn og barnlige sjæle: Prøv at lave en ”hvæsegase” eller at knuse peberkorn med en rigtig kanonkugle! Byg et skib eller en vindmølle eller få en spændende gættekonkurrence med rundt i museets udstillinger. Denne dag kan du også prøve at lave en nøglering. Kl. 12.30-13: Børneomvisning ”Lars Kruse – den berømte redningsmand”.

Onsdag d. 24. februar kl.11.00: Skagen Bryghus. Påskebryggen frigives – I år en lidt modificeret Påsketrold på 6,0%. Se www.skagenbryghus.dk

Onsdag d. 24. februar kl. 11.00-16.00: Bolcheriet i Skagen producerer/koger bolcher. Kom ind og se hvordan bolcher bliver til. Der er varme smagsprøver efter hvert kog.

Onsdag d. 24. februar kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum: Korte, men gode og spændende historier, der går tæt på forskellige emner, enkelte genstande eller livet i Skagen gennem tiderne. Februars historie bliver ”De hårdføre og ædruelige redningsmænd”. Gratis for museets gæster.

Onsdag d. 24. februar kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Onsdag d. 24. februar kl.17.00: Aftens sang i Skagen Kirke. En halv times andagt med fællessalmer og orgelmusik.

Onsdag d. 24. februar kl.19.30: Valentins koncert med Jens Chr. Wandt & venner i Skagen Kirke: Operasanger Jens Chr. Wandt og Ditte Højgaard gæster Skagen Kirke til en romantisk kirkekoncert. Programmet er fyldt med kærlighed og varme, og prøver at pege fremad i en brydningstid. Kendte og elskede toner, tilsat en fællessang eller to, det hele præsenteret med lune og gode anekdoter fra musikkens verden. Arier og sange til kirkerummet af bl.a. Mozart, Brahms, Strauss og Carl Nielsen. Pris: kr. 120,- Billetter kan købes på Skagen Turistbureau eller på www.skagenbilletten.dk.

Torsdag d. 25. februar kl. 10.15-12.00: Vildt vintervejr: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. Vinter er ikke altid lig med sne og solskin. Nogle gange er vejret blæsende og vildt, det kan man se på skagensmalernes malerier. Vi skal lade os inspirere af skagensmalerne og male vilde vinterbilleder. Vi arbejder med penselstrøg og bevægelse undervejs, så vi kan male et dramatisk billede i akrylmaling. Til sidst rammer vi billedet ind i guldramme. Pris: 100 kr. Tilmelding nødvendig på 98 44 64 44.

Torsdag d. 25. februar kl. 11-15: Aktivitetsdag på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Gør det selv” aktiviteter for børn og barnlige sjæle: Prøv at lave en ”hvæsegase” eller at knuse peberkorn med en rigtig kanonkugle! Byg et skib eller en vindmølle eller få en spændende gættekonkurrence med rundt i museets udstillinger. Denne dag kan du også prøve at snitte en dolk. Kl. 12.30-13: Børneomvisning ”Der var engang… Noget om Skagen”.

Torsdag d. 25. februar kl. 11.00-16.00: Bolcheriet i Skagen producerer/koger bolcher. Kom ind og se hvordan bolcher bliver til. Der er varme smagsprøver efter hvert kog.

Torsdag d. 25. februar kl. 13.00 & kl. 15.00: Omvisning I Krøyers Hus: Rundvisningen giver mulighed for at se Krøyers Hus og høre om tiden, hvor Krøyer boede og arbejdede her. I dag bruges huset som distriktskontor for Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel og er kun åben for offentligheden et par gange om året. Tilmelding på telefon 98 44 19 11. Max. 20 deltager pr. rundvisning. Arrangementet er arr. af Skov & Naturstyrelsen og er gratis.

Torsdag d. 25. februar kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Torsdag d. 25. februar kl. 16.30: Foredrag i Sognehuset af sognepræst Thomas Rheinholdt om reformatoren Martin Luther (1483-1546). Pris kr. 100,-. Tilmelding på tlf. 98 44 47 60 eller ved indgangen.

Fredag d. 26. februar kl. 08.30: Vinterbadning hos vinterbadeklubben ”Isbryderne”. Mød op på Sønderstrand v/ Promenaden og start dagen på en frisk måde. Find flere oplysninger på www.vinterbadning.dk

Fredag d. 26. februar kl. 10.15-12.00: Ild i pejsen: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. På Skagens Museum kan man se et stort maleri af en gammel mand, der varmer sig ved kaminen. Det er hyggeligt, lunt, og man kan glide helt væk i sine egne tanker. Sådan en type billede skal vi også lave. Først tegner man billedet med blyant, og derefter maler man det med akvarelmaling. Måske digter vi en titel til billedet, men det er helt sikkert, at vi slutter af med at ramme billedet ind i guldramme. Pris: 100 kr. Tilmelding nødvendig på 98 44 64 44.

Fredag d. 26. februar kl. 11-15: Aktivitetsdag på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Gør det selv” aktiviteter for børn og barnlige sjæle: Prøv at lave en ”hvæsegase” eller at knuse peberkorn med en rigtig kanonkugle! Byg et skib eller en vindmølle eller få en spændende gættekonkurrence med rundt i museets udstillinger. Denne dag kan du også prøve at knytte et armbånd. Kl. 12.30-13: Børneomvisning ”Skibet er lastet med guld”.

Fredag d. 26. februar kl. 16.00: Vinsmagning med Blaise Badré på Skagen Strand: Fransk vinsmagning og pindemadder. Et lille strejf af Sydfrankrig midt i vinterkulden. Vi byder velkommen til en lille smagning “Frankrig rundt” Der bliver serveret vine fra de forskellige vindistrikter, akkompagneret af lækre smagsoplevelser og en sprudlende franskmand. Skynd dig at melde dig til denne skønne oplevelse som er helt gratis. Ønsker du at fortsætte aftenen på Skagen Strand, tilbyder vi en 2-retter fransk inspireret menu bestående af gratineret fransk løgsuppe og braiseret lammeskank med kraftig sky til kr. 200,- Velkommen til fransk aften. Tilmelding nødvendig til Skagen Strand Tlf. 98 48 72 22.

Lørdag d. 27. februar kl. 11.00-16.00: Bolcheriet i Skagen producerer/koger bolcher. Kom ind og se hvordan bolcher bliver til. Der er varme smagsprøver efter hvert kog.

Lørdag d. 27. februar kl. 16.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Søndag d. 28. februar kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Badmintonhallen. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.

Søndag d. 28. februar kl. 10.30: Sømandshjemmets Årsfest: Årsfesten begynder med højmesse i Skagen Kirke kl. 10.30 v/ Per Rasmussen. Derefter middag på Sømandshjemmet efterfulgt af årsberetning, tale kaffebord m.m. Den nye Sømandshjemsbestyrer Jannie Dalsgaard vil blive budt velkommen, og vi vil tage en forsinket afsked med det tidligere bestyerepar Søren og Kirsten Andersen. Alle er velkomne. Prisen på middag og kaffebord er 60 kr. pr. person.

Søndag d. 28. februar kl. 11.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. Kom og hør og hør alle de gode historier om livet og kunsten i Skagen omkring forrige århundredeskifte, der gives en introduktion til skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER