
Bryghuset afholder ordinær generalforsamling
3. april 2010 - kl. 0:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bryghus A/S indkalder hermed alle aktionærer til ordinær generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest lørdag den 10. april. Forslag skal sendes til eller afleveres på Bryghuset.
Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets vedtægter:
Den 1. marts 2010 trådte Lov nr. 470 af 12/06/2009 om aktie- og anpartsselskaber (ny selskabslov) delvis i kraft.
Bestyrelsen fremsætter forslag om opdatering af vedtægterne som følge af den nye selskabslov, samt forlængelse af bestyrelsens bemyndigelse til udvidelse af selskabets kapital, vedtægternes § 3, stk. 6 samt ændring af § 3, stk. 4 vedrørende stemmeret.
Det fuldstændige forslag til ændrede vedtægter samt redegørelse herom vil sammen med den endelige dagsorden, de fuldstændige forslag til behandling og årsrapporten for 2009 være fremlagt til gennemsyn på bryghuset samt kunne downloades fra www.skagenbryghus.dk fra fredag den 16. april 2008.
Af hensyn til planlægningen er tilmelding til generalforsamlingen nødvendig. Tilmelding skal ske til Bryghuset senest lørdag den 17. april på telefon 98 45 00 50 eller via mail til info@skagenbryghus.dk.
Vel mødt.
Bestyrelsen
Dato: Lørdag den 24. april 2010
Tid: kl. 15.00 (dørene åbnes kl. 14.00, kom i god tid)
Sted: Skagen Kultur og Fritidscenter, Kirkevej 19, 9990 Skagen
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bryghuset afholder ordinær generalforsamling' til en bekendt