Fernisering: Skagens Museums Billedskole
9. april 2010 - kl. 18:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag eftermiddag holdt Skagens Museums Billedskole fernisering som afslutning på sæsonen 2009/10. De syv piger, som har gået på billedskolen, har hygget sig og samtidig arbejdet meget koncentreret og målrettet. Der blev udstillet nogle af de bedste billeder, de har arbejdet med i løbet af året. Der er blevet arbejdet med temaet: Billeder i fortid og nutid. Man vil derfor både kunne se skagensmalerne taget under kærlig behandling og mere moderne udtryk, når billederne fra næste uge vil blive udstillet på 1. sal på Skagens Museum.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fernisering: Skagens Museums Billedskole' til en bekendt