Book en rundvisning i det nye rådhus i Frederikshavn

Book en rundvisning i det nye rådhus i Frederikshavn

17. april 2010 - kl. 0:39 - af

Foreninger, virksomheder, organisationer og andre interesserede har nu mulighed for at komme på en guidet rundvisning i det nyrenoverede rådhus.

 

 

Stor interesse for at se rådhuset
Allerede under renoveringen var der stor interesse fra bl.a. studerende, fagfolk og virksomheder i at følge rådhusets forvandling fra et hus med et dårligt fysisk indeklima til et Energiklasse 2 hus med et sundt indeklima. Antallet af henvendelser om rundvisninger vidner om, at interessen for at se rådhuset er steget i takt med, at renoveringen er skredet frem.

– Vi mærker, at der er en stor lokal interesse i at se det nye rådhus indefra, og vi vil gerne imødekomme de forskellige interessenters ønsker om at opleve rådhuset. Vi åbner derfor dørene for, at foreninger, virksomheder, organisationer, uddannelser og andre interesserede kan booke en guidet rundvisning i hele rådhuset, fortæller Marianne Lessél, leder af Frederikshavn Kommunes Byrådssekretariat

Guider viser rundt
Et korps bestående af 15 guider, der alle er ansatte på rådhuset, er klar til at tage imod de gæster, der kommer for at opleve det nye rådhus. Rådhusets reception står for bookningen af rundvisninger, der arrangeres både i og uden for åbningstiden. Rundvisningen varer ca. halvanden time.

Fakta om rundvisninger på Frederikshavn Rådhus
Booking: Rådhusets reception på Borgertorvet, telefon: 9845 5039,
e-mail: rundvisning@frederikshavn.dk
Varighed: ca. 1½ time i tidsrummet kl. 08:30-21:30 på hverdage
Antal: Max 15 personer pr. rundvisning inden for arbejdstid, max 20 personer uden for arbejdstid
Betaling: 600 kr. pr. rundvisning
Mødested: Rådhusets hovedindgang, Rådhuspladsens nordlige ende ud mod Parallelvej
For at give gæsterne den bedst mulige oplevelse, er det vigtigt at oplyse: Dato og tidspunkt, antal deltagere, om der er gangbesværede deltagere samt navn på kontaktperson.

Rundvisninger den 14. og 16. juni
Der er indtil videre planlagt to rundvisninger, som enkeltpersoner kan købe billetter til. Rundvisningerne finder sted den 14. og 16. juni, begge dage kl. 15:00.
Billetpris pr. deltager: 30 kroner.
Billetter kan købes i Frederikshavn Rådhus’ reception samt på Frederikshavn Turistbureau.

For yderligere oplysninger kontakt:
Marianne Lessél, Byrådssekretariatet
Telefon: 9845 6100
Mobil: 3333 7243
mall@frederikshavn.dk
Læs mere på www.frederikshavn.dk

5 kommentarer til “Book en rundvisning i det nye rådhus i Frederikshavn” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Book en rundvisning i det nye rådhus i Frederikshavn”

  • Birger Thisted Jørgensen

    Jeg tænkte først at jeg havde læst forkert, kunne det være rigtigt at jeg skulle betale for at se det nye rådhus som jeg selv har været med til at betale – nej det må være en joke!!! – der må forhåbentlig være nogle lokale politiker der kan se det er helt hen i vejret. – hvis dette er fremtidens måde at få penge i kassen, kan jeg godt forstå at der er flere der forlader den tilsyneladende synkende skude.

  • Kim Jørgensen

    HAHA de er sgu blever rundtosset men hvor er det typisk kommunen at kratte penge hvor de kan men de mangler dem vel også til deres palmcity og andre ting i Fr.havn by.

  • Hvad koster det, at besøge borgmesteren – Paul

  • Brian Iversen

    Ja, åbenbart???!!!!

  • HVAD? Skal det koste penge at se det rådhus, som vores skattekroner har betalt? Det MÅ da være en joke!

    Mette G. Andersen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Book en rundvisning i det nye rådhus i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger