Slå en skævert i Hvide Klit – det er ligetil!
20. april 2010 - kl. 0:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Golfklubben Hvide Klit slår søndag 25. april dørene op for alle, som kunne tænke sig at prøve kræfter med golfsporten. Åbent hus-arrangementet i Hvide Klit er et led i den landsdækkende Golfens Dag, som i år afholdes for tredje gang
Golf har ry for at være svært tilgængelig og en sport for de få, men Hvide Klit vil gerne slå en pæl gennem fordommene og inviterer derfor alle indenfor og udenfor for at vise, at golfsporten kan være helt nede på jorden – selv om boldene flyver højt.
ISøndag kl 1400 fortæller vi alle om golfbanen og sporten. Under vejledning af vor træner får man lejlighed til at prøve kræfter med golfjernene, samt følge et par øvede spilleres spil på to huller. Klubben er vært ved kaffe og kage bagefter,
Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og 125 af landets golfklubber, som på dagen inviterer nysgerrige sjæle indenfor til en dag i golfens univers. Alle interesserede børn og voksne vil på dagen få en introduktion til golfspillet og en chance for selv at opleve suset, når golfbolden rammes. Så kom og slå en skævert søndag 25. april – det er ligetil!
Læs mere på www.danskgolfunion.dk/golfensdag
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Slå en skævert i Hvide Klit – det er ligetil! ' til en bekendt