Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området

Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området

5. maj 2010 - kl. 0:03 - af

Nedenstående program er udarbejdet af Skagen Turistkontor. Onsdag d. 5. maj kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum: ”Fyrskibskaptajnens møbler”. Museets omfattende samling af rigt dekorerede møbler er lavet af én mand, den pensionerede kanonbådsfører, fyrskibskaptajn m.m. Johan Peter Larssen, som bosatte sig i Højen de sidste år af sit liv. Hør hele historien om den energiske mand og hans mange gøremål. Gratis for museets gæster.

Onsdag d. 5. maj kl. 14.00: Kirkegårdsvandring: Oplev de populære kirkegårdsvandringer igen i år. Turene udgår fra perronen på Skagen Station, hvor der fortælles om Skagensbanen og dens betydning for byens udvikling. Så går turen til Skagen Kirkegård, hvor der ud fra udvalgte gravsteder fortælles om personer, der har betydet noget for byen. Det samme gælder på den store Assistens Kirkegård, hvor man blandt andet ser kunstnergravene. Turen slutter i kirken, hvor der fortælles om Skagens kirker. Undervejs på gåturen fortælles om forskellige steder, der passeres. Varighed 2 timer. 1.4. Tilmelding på Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 90,- som betales ved tilmelding.

Onsdag d. 5. maj kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Onsdag d. 5. maj kl. 19.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningerne fortælles museets historie, og der gives en introduktion til Skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.

Torsdag d. 6. maj kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Torsdag d. 6. maj kl. 19.00: Gigtforeningen og SOF har foredrag i Virkelyst. ”Livsens ondskab” v/ Henrik Bang Møller, som meget humoristisk fortæller og læser op. Pris 45 kr. Tilmelding til Bodil Sørensen på tlf. 98 44 41 97 eller 22 35 93 99 senest d. 3. maj.

Torsdag d. 6. maj kl. 19.30: Foredrag på Skagens Museum: Henrik Wivel – Dagens vejr og uvejr.Dr. Phil, forfatter og redaktør Henrik Wivel fortæller om vejret i L.A. Rings landskaber og baggrunden i epokens digtning og filosofi. Der trækkes tråde til kunstnerkolonien i skagen og på Fyn og bohemekredsen og på Bangsbo i Frederikshavn, ligesom Rings særlige livsskæbne sættes op overfor Skagens- og Fynbomalernes lysgennemstrømmende sommerland. Der vises billeder under vejs.

Torsdag d. 6. maj kl. 19.30-23.00: Foreningen Godthåb holder danseaftnen: Skagen Viseklubs husorkester spiller op til dans og alle er velkommen. Entré 60,- incl. Kaffe og brød.

Fredag d. 7. maj kl. 19.00-22.00: Skagen Gren – sæler og strandtudser. Grenen er Danmarks mest kendte og unikke naturområde og her er der en bestand af sæler, som vi kan være heldige at se. Hvad gør man hvis de ligger ensomme, eller ser syge ud? Strandtudserne er kommet ud af hullerne efter vintersøvnen og deres kvækkelyde høres på lang afstand. Vandreturen handler om materialevandring, havopskyl, plante, fugle og dyreliv på Skagens Odde. Pris på turen er billet til Sandormen. Turleder: Villy K. Hansen. Mødested:
P-pladsen på Grenen ved Sandormen.

Lørdag d. 8. maj kl. 12.00-17.00: Fernisering på Gyllegaard Galleri, Hirtshalsvej 48, Aalbæk: Forårsudstilling med maleren Lise Tulinius og glaskunstneren Lone Eeg fra d. 8. maj til og med 6. juni.

Lørdag d. 8. maj kl. 13-17: FDF Aalbæk afholder deres årlige loppemarked ved Reliefhuset. Auktion kl. 14.30. Kom og gør en god handel og støt en god sag.

Lørdag d. 8. maj kl. 16.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Søndag d. 9. maj kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Højen Station. Naturen er lige uden
for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en
stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op
på det angivne mødested.

Søndag d. 9. maj kl. 13-17: FDF Aalbæk afholder deres årlige loppemarked ved Reliefhuset. Auktion kl. 14.30. Kom og gør en god handel og støt en god sag.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER