Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området

Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området

23. maj 2010 - kl. 0:26 - af

Nedenstående program er udarbejdet af Skagen Turistkontor. Mandag d. 24. maj kl. 13.00: Friluftsgudstjeneste ved Den Tilsandede Kirke. I samarbejde med Hulsig og Aalbæk kirker v/Henrik Bang-Møller.

Mandag d. 24. maj kl. 13.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningerne fortælles museets historie, og der gives en introduktion til Skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.

Mandag d. 24. maj kl. 14.00: Bunkertur i Skagen: Oberst Michaël Svejgaard vil guide dig/jer gennem ”Bunkernes verden”. Hvem har ikke lagt mærke til den megen beton langs kysten ved Skagen? Nogle har måske tænkt: Hvorfor ligger de her? Hvad er de blevet brugt til og hvorfor? Få svar på dine spørgsmål – mød op og få en uforglemmelig dag. Rundvisningen finder sted på Sønderstrand i klitterne ved Grenen.
Varighed: ca. 2 timer. Tilmelding Skagen Turistbureau. Max. 35 deltagere. Pris kr. 90,-som betales ved tilmelding.

Tirsdag d. 25. maj kl. 11.00-12.30: Guidet gåtur i Vesterby – Skagen: En spændende og hyggelig tur med fokus på bydelens historie og udvikling. På turen berettes om nogle af bydelens rummelige kunstnerboliger og små, ydmyge fiskerhjem samt historien om sandflugten og Den tilsandede Kirke. Pris: 75 kr. inkl. entré til museet. Mødested: Skagen By- og Egnsmuseum.

Tirsdag d. 25. maj kl. 14.00: Byvandring – I sildenes fodspor. Oplev Skagen til fods og se og hør om Sildeeventyret, den over 100 år gamle Havn, Den svenske Sømandskirke, det smukke rådhus og Skagen
Kirke. Varighed 1 time. Tilmelding til Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 75,- som betales ved tilmelding.

Tirsdag d. 25. maj kl. 16.00-17.00: Krøyers Hus – Skagen. Det er i dag 70 år siden Marie Krøyer døde. I den anledning holdes huset åbent for interesserede. En medarbejder fra Skov- og Naturstyrelsen viser rundt og fortæller om huset. Arrangementet foregår i samarbejde med Skagens Museum. Mødested: Sct. Laurentiivej 148, Skagen.

Onsdag d. 26. maj kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum: Fyrskibskaptajnens møbler”. Museets omfattende samling af rigt dekorerede møbler er lavet af én mand, den pensionerede kanonbådsfører, fyrskibskaptajn m.m. Johan Peter Larssen, som bosatte sig i Højen de sidste år af sit liv. Hør hele historien om den energiske mand og hans mange gøremål. Gratis for museets gæster.

Onsdag d. 26. maj kl. 14.00: Kirkegårdsvandring: Oplev de populære kirkegårdsvandringer igen i år. Turene udgår fra perronen på Skagen Station, hvor der fortælles om Skagensbanen og dens betydning for byens udvikling. Så går turen til Skagen Kirkegård, hvor der ud fra udvalgte gravsteder fortælles om personer, der har betydet noget for byen. Det samme gælder på den store Assistens Kirkegård, hvor man blandt andet ser kunstnergravene. Turen slutter i kirken, hvor der fortælles om Skagens kirker. Undervejs på gåturen fortælles om forskellige steder, der passeres. Varighed 2 timer. 1.4. Tilmelding på Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 90,- som betales ved tilmelding.

Onsdag d. 26, maj kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Onsdag d. 26. maj kl. 19.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningerne fortælles museets historie, og der gives en introduktion til Skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.

Torsdag d. 27. maj kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Fredag d. 28. maj kl. 08.00: Oldtimerløbet: Skagen – Gråsten. I 30erne og efter 1945 arrangeredes løb for motorcykler fra Skagen til Kruså. Af og til gik turen via Fyn. For 15 år siden blev disse løb genoptaget i forbindelse med Oldtimerløbet Gråsten-Flensborg. Sidste år deltog 100 køretøjer. Dette år starter turen fra Skagens Gren. Deltagerne mødes på P-pladsen hvor der forude venter dem en 382 km lang tur i løbet af ca. 12 timer. Kom og se de flotte motorcykler og vær med til at sende dem godt på vej. Arr. Lions Club Broager-Gråsten.

Lørdag d. 29. maj kl. 10.00: Turismens dag: Skagen Turistbureau tilbyder i forbindelse med ”Turismens dag” følgende spændende guidede ture: Byvandring kl. 10.00 – I sildenes fodspor kl. 10.00 – Kirkegårdsvandring kl. 10.00. Læs mere om hver enkelt tur herunder.

Lørdag d. 29. maj kl. 10.00: Byvandring i Skagen. Her går vi gennem den hyggelige by ad de små veje og stier og hører bl.a. om Skagens gule huse med de røde tage og hvide blonder. Historien starter ved Skagen Havn og fortæller om traditioner i Skagen, Brøndums Hotel og Vippefyret. Turen afsluttes ved Skagens Museum. Der tilbydes 2 byvandringer, max. 20 deltagere pr. tur. Mødested Fiskerstatuen på Skagen havn. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest fredag den 28. maj kl. 12.00. Det er gratis at deltage på turen.

Lørdag d. 29. maj kl. 10.00: I sildenes fodspor. Oplev Skagen til fods og se og hør om sildeeventyret, den over 100 år gamle havn, Den Svenske Sømandskirke, det smukke rådhus og Skagen Kirke. Mødested ved Fiskerstatuen på Skagen havn. Max. 20 deltagere. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest fredag den 28. maj kl. 12.00. Det er gratis at deltage på turen.

Lørdag d. 29. maj kl. 10.00: Kirkegårdsvandring. Turen går til den store Assistens Kirkegård, hvor der ud fra udvalgte gravsteder fortælles om personer, der har haft speciel betydning for byen. Der fortælles også om Kunstnergravene, hvor bl.a. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Tuxen og Locher ligger begravet. Mødested ved Fiskerstatuen på Skagen havn. Max. 20 deltagere. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest fredag den 28. maj kl. 12.00. Det er gratis at deltage på turen.

Lørdag d. 29. maj kl. 11.00: Restaurant Pakhuset tilbyder denne spændende aktivitet i forbindelse med ”Turismens dag”: Galionssamlingen fra Skagen. Restaurant Pakhuset er ramme om en virkelig seværdighed fra det gamle Skagen – den enestående samling af 42 galionsfigurer og udskårne ornamenter. De største af figurerne vejer 3-400 kg, da alle er udskåret i massivt mahogni. De er alle bemalt af en fransk kunstner, som har særlig ekspertise på det felt. Derved er kopierne gengivet i de originale materialer og farver. Samlingen blev oprindeligt skabt i årene 1893-1910 af hotelejer Ludvig Emil Andersen, der udsmykkede sin store spisesal i sit hotel. Originalerne findes i dag på Sjöfartsmuseet i Göteborg. Mødested på Restaurant Pakhuset. Max. 30 deltagere. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest fredag den 28. maj kl. 12.00
Det er gratis at deltage.

Søndag d. 30. maj kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Højen Station. Naturen er lige uden
for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en
stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op
på det angivne mødested.

Søndag d. 30. maj kl. 14.00-16.30: Forårstur i Aalbæk Klitplantage. Her i forårsskoven findes bøgetræer med spæde, saftige blade, egetræer i knop, birketræer med lysegrønt løv. Alt summer af liv og naturen gør sig klar til at møde sommeren. En tur i i roligt tempo også for folk med nedsat funktionsevne, kravet er blot at man er selvhjulpen eller har hjælper med. Vi går ad veje og stier hvor kørestolsbrugere kan færdes der i minicrosser/elstol eller har hjælper med. Kaffe efter turen. For spørgsmål kontakt 2161 8343.
Mødested: Knasborgvej syd for Ålbæk, se efter ugleskiltet. Handicaptoilet på Stationsvej i Ålbæk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommende aktiviteter i Skagen/Ålbæk området' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER