FDF Junior brass band vandt musikkonkurrence
29. maj 2010 - kl. 0:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
PinseLørdag var der Aalborg Musikkonkurrence, FDF Frederikshavn Junior Brass band, vandt i C- rækken og FDF Frederikshavn brass band blev nr. 2 i A-rækken. I Junior orkesteret er der FDFér med fra Ålbæk og Skagen, det er Rasmus Gislund (FDF Skagen), Stine Slotved (FDF Ålbæk) og Viggo Højen (FDF Ålbæk)
Junior brass bandet som deltog for første gang, spillede en temakoncert, kaldet Brass på Skatteøen, der blæste publikum helt omkuld. Musikken, der blev spillet, var fra den kendte musical Skatteøen, skrevet af Sebastian.
Orkestret havde i dagens anledning medbragt eget sørøverkor, bestående af nogle fædre til de spilleglade børn
.
Frederikshavn Brass Band, også kaldet FRBB, stillede op i sektion A, hvor sidste års tredjeplads skulle forsvares. Det blev den, og den blev også forbedret. Det blev nemlig til en flot andenplads. Så orkestret kan stadig kalde sig landets bedste FDF-orkester.
FDF’erne fik virkelig sat Frederikshavn på det musikalske landkort.
Læs mere om Aalborg Musikkonkurrence på www.aamuk.dk.
På www.frbb.dk, kan du læse meget mere om de to lokale orkestre.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FDF Junior brass band vandt musikkonkurrence' til en bekendt