Særomvisning: Dagens vejr – nærværets kunst
30. maj 2010 - kl. 0:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 3.juni kl. 14.00 viser museumsinspektør Julie Rokkjær Birch rundt i særudstillingen Dagens vejr – nærværets kunst. Udstillingen samler vejrmotiver fra de 3 store danske kunstnerkolonier i Skagen, på Fyn og Odsherred, hvor digtere såvel som malere var rigt repræsenteret i kunstnerfællesskaberne. Udstillingen på Skagens Museum er en tur ud til de 3 danske landsdele, og den er samtidig en rejse i tid fra skagensmalernes epoke i slutningen af 1800-tallet til fynbomalernes og odsherredsmalernes virke i 1900-tallet. Udstillingen har vejret og poesien som tema, og det betyder blandt andet, at det ikke kun er billeder, der udstilles på museets vægge.
Fakta om udstillingen
Der vises værker af Fritz Syberg, Johannes Larsen, Karl Bovin, P.S. Krøyer, Theodor Philipsen, Anna Ancher m.fl., og det er lykkedes museet at låne Theodor Philipsens hovedværk fra ARoS Aarhus Kunstmuseum. Desuden indgår museets nyindkøbte værk af Lauritz Tuxen også i udstillingen.
Der vises digte af Johannes V. Jensen, Holger Drachmann, Thøger Larsen m. fl.
Omvisningen er gratis, når der er betalt entré, og alle er velkomne. Omvisningen varer ca. 45 minutter, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Særomvisning: Dagens vejr – nærværets kunst' til en bekendt