Busted Blues Band spiller på Bryghuset på lørdag
16. juni 2010 - kl. 0:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Busted Blues Band er et sejt rykkende nordjysk bluesband, som spiller elektrisk blues og bluesrock inspireret af stilen fra Chicago og gamle bluesmestre som Sonny Boy Williamson, Muddy Waters og Willie Dixon. Vi er dog også vilde med f.eks. John Mayall, Stevie Ray Vaughan, Climax Blues Band, ZZ Top og mange andre. Bandet blev dannet i 2007, og det består i dag af seks rutinerede musikere, som spiller – eller har spillet – i mange forskellige sammenhænge i det nord- og midtjyske område. I Busted Blues Band er vi dog fælles om at dyrke vores interesse for den elektriske blues. Busted Blues Band har en alsidig instrumentering, som udover trommer, bas og guitar også omfatter mundharpe, altsax, tenorsax, orgel, congas og naturligvis – blå vokal. Det brede repertoire består af både covernumre og nogle blues/rock-ting, som vi selv laver. Vi har for det meste fokus på den livlige del af bluesmusikken, og med både struktur og improvisationer serveres der festlig blues til både “lyttere” og “dansere”.
Bandets medlemmer:
I front er sangeren Mikael Sode, der har sin eget personlige, stærke udtryk ved mikrofonen. Med baggrund i mange
forskellige genrer kan han både ramme den blå stemning i de stille numre og fyre den af i de mere rockede
arrangementer. Han har tidligere været med i bands som Slåbrock Band, Hard Hats, Busted og Bone Idle og har
desuden været festivalarrangør i det nordjyske.
Lars Krüger er en af de mest erfarne danskere på mundharpe, hvilket også gav ham titlen som Danmarksmester på
bluesharpe i år 2000. Med sin sikre, livlige blå tone får han det til at rykke godt på dansegulvet. Han er også god for at
afløse ved mikrofonen og har altid sine congas med. Lars Krüger har tidligere spillet i f.eks. Big Trouble Blues Band. I
dag spiller han også i bandet Press & Krüger.
På alt- og tenorsaxofon er Andy Ryan klar til at blæse blues’en og sig selv ud over scenekanten. Han mestrer på
følsomste vis flere stilarter og har spillet i både militærorkester, bigbands, jazz- og bluesbands. Den finurlige englænder
har også sit eget “Sound On Sax”.
Peder Pedersen på guitaren har rødder i både rock og blues, hvilket også kan fornemmes i de numre, han selv laver.
Siden starten i det gamle psykedeliske kultband Fleur de Lis, har han spillet i bands som Vrangen Ud, Blister Blues og
Bone Idle.
Den tunge bas bæres let af Henrik Flintegaard, der er en erfaren bassist og sanger. Han har spillet i flere traditionelle
jazz- og swingbands og er altid klar til en vandretur på gribebrættet. Henrik spiller desuden i et band, der har musik fra
de glade 60’ere på repertoiret.
Med Jakob Gammelgaard ved trommerne er bandet komplet. Han får rytmen til at gå i blodet og har erfaringer fra mange
andre musikgenrer, fra pop over rock til blues. Jakob Gammelgaard er også på stikkerne i andre musikalske
sammenhænge, bl.a. Press & Krüger.
Lørdag d.19 juni – kl.15.00-18.00 – Fri entré
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Busted Blues Band spiller på Bryghuset på lørdag' til en bekendt