Malerskole for børn på Skagens Museum

Malerskole for børn på Skagens Museum

22. juni 2010 - kl. 0:03 - af

Sommerudstillingen Dagens Vejr – nærværets kunst på Skagens Museum er omdrejningspunktet for sommerens malerskole.Udstillingen tager vejret som nærvær under kærlig behandling og krydrer det med digte. Vi skal derfor male forelskede solskinsfarver, vrede tordenstreger, blød krusedulledis eller i hvert fald blomster, fisk og dagens vejr. Se programmet på Skagens Museums hjemmeside.

Fisk, blomster og digte
Vi starter på museet, hvor vi skal se nærmere på et kunstværk, der passer til dagens tema. Derefter går vi over i Bikuben – Skagens Museums billedværksted, hvor der skal males. Alt efter hvilken ugedag, man kommer, skal der males fisk hentet på havnen samme dag, blomster fra blomsterhandleren, sommervejret i billedværkstedets have eller stemningen i et digt. Der skal males med akryl eller akvarel, men et er sikkert, og det er, at det lille skagensmaleri kommer med hjem i guldramme.

En god oplevelse
Igen i år er der malerskole på alle hverdage og et nyt tema hver dag. Det gør det muligt for de børn, der bliver rigtig bidt af maleriet, at komme igen og stadig opleve noget nyt. “Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og male med de feriefriske børn”, siger formidlingsinspektør for børn og unge Mette Harbo Lehmann. “Omgivelserne er jo hyggelige og lægger op til uhøjtidelig, kreativ læring. Det gør altid malerskolen til en god oplevelse for alle”.

Der er malerskole alle hverdage kl. 10.15-12.00 i skolernes sommerferie 28. juni – 6. august
Malerskolen er for børn i alderen 7-14 år
Tilmelding på 98 44 64 44 alle hverdage mellem kl. 9-16 eller på mhl@skagensmuseum.dk
I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet.
Pris: 100 kr. inkl. guldramme og alle materialer.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Malerskole for børn på Skagens Museum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger