SIK´s Jyllandserie hold sluttede sæsonen fint af

SIK´s Jyllandserie hold sluttede sæsonen fint af

26. juni 2010 - kl. 13:13 - af

Sæsonens sidste kamp blev spillet Skt. Hans Aften på Spar Nord Arena. Opgøret i Jyllandsserien mellem Skagen IK og Hjørring IF blev vundet af førstnævnte med cifrene 3-0. Dette var en kamp som bar præg af den forestående sommerferie. Begge mandskaber var i decimeret opstilling, vi (Skagen IK) manglede Morten Jensen og Kaspar Sørensen og Hjørring manglede ligeledes nogle af deres profiler.

Vi startede aggressivt og Hjørring kom under pres efter 7 minutter. Hjørrings midterforsvarer Kaspar Bræmer stoppede Skagens Mikael Andersen, hvilket dommeren tolkede som “en nødbremse” og dermed rødt kort. Dette betød at Skagen kom meget i boldbesiddelse men Hjørring stod godt organiseret og fik stoppet hovedparten af Skagens forsøg. I kampens 42. minut startede Kasper Gaihede et mønsterangreb. Efter 1-2 spil med Anders Frandsen spillede Kasper bolden i dybden til Lasse Sørensen som usvigelig sikkert sparkede bolden i kassen til 1-0. Dejligt at se Lasse finde de gamle angrebsdyder frem igen, efter et par år som forsvarsspiller.
Pausestillingen var 1-0 i hjemmeholdets favør.

Anden halvleg lignede på mange punkter første, altså med megen boldbesiddelse til hjemmeholdet. I kampens 80. udbyggede vi føringen til 2-0. Målscorer var Rasmus Andersen efter oplæg af Rasmus Christensen og Lasse Sørensen. I kampens 82. minut blev Lasse Sørensen fældet i feltet, og Skagens keeper Henrik Andersen “solede sig” lidt i medvinden og sparkede bolden i kassen til 3-0.

Facit blev en 3-0 sejr til Skagen, og vi kan gå på ferie men en positiv fornemmelse. Vi har fået 14 points i de seneste 6 kampe hvilket er ganske godt gået af gutterne.

Se billeder fra kampen på http://www.skagenik.dk/page.aspx?id=24162

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SIK´s Jyllandserie hold sluttede sæsonen fint af' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger