Festival: Arlo Guthrie modtog pris søndag aften

Festival: Arlo Guthrie modtog pris søndag aften

5. juli 2010 - kl. 19:16 - af

Lidt i 19 søndag aften, var der lange køer udenfor badmintonhallen. Parkeringspladsen og gangen var fyldt med festivaldeltagere som ville have en god afslutning på en skøn weekend, og som havde købt billet til overrækkelse af folkemusikprisen 2010. Prisen gives som Danmarks bidrag til påskønnelse af musikere eller andre personer, som har ydet en særlig indsats inden for folkemusikkens udvikling eller udbredelse.

Den lille sal i badmintonhallen var fyldt op med glade mennesker, som alle var klar til at høre noget godt musik! Her startede Bente Kure ud med hurtigt at varme publikum op, og få stemningen sat i gang. Hun startede på guitar med fællessangen ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, og med at præsentere ham, som skulle overrække aftenens pris. Det var Jørgen Pyndt fra TV2 nord, som skulle overrække prisen, og han startede ud med en flot præsentation om aftenens prismodtager. Folkemusikprisen 2010 gik til Arlo Guthrie, som bla. Er kendt for Alices restaurant. For at den amerikanske Guthrie kunne forstå hvad der blev sagt til og om ham, måtte Jørgen Pyndt pænt oversætte en del af præsentationen, og selvfølgelig overrækkelsen af prisen. Prisen bestod af et indrammet dokument, en check på 5000 kr. og to nutidige kunstværk, fremstillet af en kunstner fra Skagen. Da prisoverrækelsen var gjort færdig, spillede Arlo Guthrie nogle af hans numre, med publikums store opbakning. Efter Guthrie spillede Tom Paxton fra USA, og derefter ”The Dubliners” fra Irland. Det var en god og festlig afslutning på årets Skagen festival!

Tekst og Foto: Liv Lundholm

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Festival: Arlo Guthrie modtog pris søndag aften' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger