
Skagen nr. 4. på Tripadvisors hitliste…..
7. juli 2010 - kl. 10:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
…..over top destinationer i Europa! Vi ved det jo godt selv, men det er så skønt når andre også synes det. På Tripadvisors hjemmeside er Skagen kommet ind på en flot 4. plads over top destinationer i Europa, bl.a foran Monaco, Stockholm og Santorino. Tjek selv hjemmesiden ud her: http://www.tripadvisor.com/TCDestinations-cEuroFavorites-g4
En kommentar til “Skagen nr. 4. på Tripadvisors hitliste…..” under annoncerne.
Er der nogen der er overrasket? Nej, vel? I rigtig mange mange år har skawboerne, både nuværende og tidligere, vidst, at Skagen er stedet: “Hvor to have og alverden mødes” (genialt fundet på af den der først sagde det!) Så vidt jeg husker er Skagen den eneste danske by, udover København, der har sit eget engelske navn (The Skaw). Se det kunne være et brand man kunne markedsføre sig på ude i den store verden. Derfor undrer man sig også over, at kommunen fik det navn den gjorde ved kommunesammenlægningen. Med et så stærkt og kendt navn som Skagen burde det have været Skagen kommune! Så kunne man ind ad køkkendøren så også få sig profileret som en kommune, der også har et krudttårn, har Tordenskjoldsdage, Bangsbostrand Blomster Festival, tænker i miljø og meget mere, som Frederikshavn har at byde på. Det vil kunne trække opmærksomheden til området, men måske havde byrådet andre prioriteter på programmet, da navnet blev fastlagt.
Hvorom alting er så tillykke Skagen!