“R” – Barsk fængselsfilm på Skagens Bibliotek

“R” – Barsk fængselsfilm på Skagens Bibliotek

20. juli 2010 - kl. 0:44 - af

Alle er enige om, at forbrydelser skal straffes. Men gør vi det på den rigtige måde?. Det spørgsmål må man nødvendigvis stille sig selv efter at have set den på alle måder rystende fængselsfilm R, som havde premiere tidligere på året med skuespilleren Pilou Asbæk i den altdominerende hovedrolle som Rune Pedersen, der skal afsone 2 år for vold.
Ved ankomsten til fængslet bliver han anbragt nederst i hakkeordenen, og skal gøre sig fortjent til alle fornødenheder – herunder retten til ikke at få tæsk. Rune finder en fidus til at distribuere stoffer, og stiger dermed i graderne.
Filmen viser en fuldstændig nådesløs verden, hvor man ikke bare kan slippe for problemerne ved at holde lav profil i kampen om magt og stoffer bag murene. Man må bekende kulør og vælge side i hierarkiet.
Filmen er optaget i det nedlagte Horsens Statsfængsel og har tidligere indsatte på rollelisten. Også fængselsbetjenten Kim er hentet ud af den rå virkelighed, som ikke er for sarte sjæle.
Den stærke film, der er instrueret af Thomas Lindholm og Michael Noer, vises på

Skagens Bibliotek torsdag den 29. juli kl. 20.

Efter forestillingen vil instruktørerne fortælle om filmen og diskutere forbrydelse og straf med publikum.
Bag arrangementet står Klitgaardens Venneforening og Skagens Bibliotek i samarbejde med Nordisk Film.
Billetter à 50 kr, som også indbefatter 1 glas vin/vand kan bestilles på tlf. 9845 9200 og hentes på biblioteket.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger