De “wandt” igen, Jens-Christian og Balletten

De “wandt” igen, Jens-Christian og Balletten

21. juli 2010 - kl. 8:11 - af

Se det kan man  kalde en sommeraften i Skagen: Lun og vindstille. Himlen og Kirken farves langsomt rød af solens sidste stråler. Musikken spiller, danserne danser og sangerne synger. Et klaver, en violin til sådan ca. 100 millioner, tre operasangere, to damer og en mand – og så The Royal Ballet of London. Alt blandet på den allerbedste og mest afvekslende måde og kædet sammen af arrangøren himself.

Selv myggene blev så optaget af musikken, at de dansede med oppe i luften og havde slet ikke tid til at stikke det begejstrede publikum. En flok fugle på vej til et sted at sove slog et par ekstra herresving deroppe mod den endnu lyse himmel. Og så var der jo lige “ham russeren”, Sergei Polunin, der altså er fra Ukraine, og som kan noget, ingen andre balletdansere kan.
Alt sammen næsten i vores egen baghave!

I pausen, hvor man kunne købe østers og champagne, hvis man ikke lige selv havde noget med, blev Jens-Christian Wandt interviewet til tysk TV, der iøvrigt optog hele forestillingen set bagfra (?). Efter forestillingen ville jublen ingen ende tage, og der var stående ovationer. Og på vandringen tilbage til biler og cykler var der rørende enighed om, at det var en helt fantastisk oplevelse. Hvornår begynder billetsalget til næste års forestilling, Jens-Christian?

 
Turistchef Lene Kappelborg overrækker
blomster til arrangøren
Jens-Christian Wandt

3 kommentarer til “De “wandt” igen, Jens-Christian og Balletten” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “De “wandt” igen, Jens-Christian og Balletten”

  • Mai-Britt Christensen.

    Ogå herfra skal lyde et KÆMPE tak for en helt fantastisk aften, det var så smukt at overvære. En dejlig ferie oplevelse at have med sig hjem.

    3 Turister fra Malling.

  • bente justesen

    En meget fin aften, blot havde det været dejligt med en rigtig dansk sang, evt. som fællessang f.eks ” Danmark nu blunder den lyse nat ” eller lignende.

  • Ulla Pedersen

    En fantastisk dejlig oplevelse. Vi kommer igen næste år !
    Tak for en uforglemmelig aften.
    Ulla Pedersen, Fyn

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger