Gad vide hvorfor det pludselig skulle gå så stærkt??!!
27. august 2010 - kl. 12:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Følgende betragtninger fremstår 100 % på egen regning! MEN. På http://www.elex.dk/fotexfood.htm står der under fremtidsplaner at der er lagt billet ind v. 2 kommuner på køb af bygninger med henblik på åbning af ”Føtex Food” butikker. Henholdsvis Skagen og Hørsholm. Så det er ikke nogen hemmelighed!!
Det kræver da heller ikke den store viden at forstille sig hvilken godbid det ville være at få fat i Hedeboskolen og dens faciliteter til ovenstående formål :
• Det bliver den første indkøbsmulighed man får øje på når man som gæstende bilist kommer til Skagen
• Der er masser af plads til parkeringspladser
• Bygningerne er udstrakte og vil være perfekte til butiksformål
Mon ikke politikerne også har indset denne mulighed og hørt kasseapparatet ringe?
Så kan man da ikke vente på en grundig og velovervejet undersøgelse, som risikerer at falde ud til Hedebo skolens fordel som Skagens fysiske fremtidige skole!
Med venlig hilsen Vibe Dahlmoes
3 kommentarer til “Gad vide hvorfor det pludselig skulle gå så stærkt??!!” under annoncerne.
Kære Vibe
Jeg har lige som Pia Karlsen heller ikke hørt noget omkring med Føtex i Skagen.
Men som der også står i artiklen i det links du henviser til!
“Dansk Supermarked har tillige udtryk ønske om lov til at opføre Føtex food supermarked i Skagen og Hørsholm, men er, er der ikke taget endelig beslutning af de respektive kommuner.”
Som der også står overnævnt, så er der ikke bestemt / taget nogle endelig beslutning!
Men jeg har også fuld forståelse for i kæmper for “jeres” skole med næb og klør (Det ville jeg også selv have gjort, hvis jeg have haft børn som gik på en skole der evt. stod til at skulle lukke).
Men synes der bliver skudt noget over målet med henvisning til denne artikel (links)
Mvh
Carsten Sørensen (O)
Jeg håber du har ret i det er for langt ude!
Kære Vibe
Jeg vil gerne her sværge på, at dit ovenstående indlæg (og tankespind) ihvertfald ikke er noget, jeg som politker har hørt noget som helst om.
Når jeg læser vedlagte link, søger jeg forgæves efter en dato for offentliggørelsen af det omtalte nyhedsbrev. Jeg kan ikke finde den. Men når jeg læser teksten, ser det for mig ud til, at det er skrevet i begyndelsen af 2009.
Den gang var der ihvertfald ikke truffet nogen afgørelse om hverken Hedeboskolen eller kommunens skolestruktur generelt.
At Føtex food (som jeg læser det) engang i begyndelsen af 2009 har udtrykt et ønske om at etablere sig i Skagen, har i min optik absolut intet at gøre med det skoleforlig der er indgået.
Som du selv overhørte under debatten på Byrådsmødet i onsdags, sendes “det nye” forslag ny i høring og intet er derfor endnu endelig afgjort om skolernes fremtidige struktur, før høringsvarene er kommet ind. Dermed er der heller ikke truffet noget 100% endelig afgørelse om Hedeboskolen endnu.
Jeg har fuld forståelse for, at I kæmper for “jeres” skole med næb og klør.
Men jeg er nød til at sige, at jeg finder dette indlæg – undskyld udtrykket – lidt for “langt ude”!
Vh
Pia Karlsen (V)