Der blev læst, skrevet, lyttet…………

Der blev læst, skrevet, lyttet…………

2. oktober 2010 - kl. 12:27 - af

…på Brovandeskolen i sidste uge, for hele skolen afholdt deres egen litteraturfestival. Her var også besøg af både forfatter og skuespiller. Mandag var det forfatteren Glenn Ringtved fra Hjørring, der med sit imponerende forfatterskab var med til at slå det hele i gang. Glenn Ringtved har skrevet mange børne- og ungdomsbøger og børnene på skolen var heldige både at få gode historier læst op, men havde også rig mulighed for at få svar på alle deres spørgsmål: ”Hvordan bliver man forfatter”? ”Hvilken bog er du mest glad for at have skrevet”? ”Hvad er skriveblokering”? Disse og mange andre relevante spørgsmål fik børnene svar på mandag formiddag.
I ugens løb blev børnene præsenteret for mange forskellige danske forfattere. Der blev arbejdet med tekster, forskellige udtryksmåder, meddigtning, lavet nye slutninger, lavet illustrationer, lavet digte om til rap, dukketeater osv. osv.
Fredag formiddag afsluttede man så det hele med en samlet præsentation af ugens arbejde. Denne formiddag fik skolen besøg af skuespiller Anders Teigen , som læste en historie op for børnene, samt fortalte et par gode anekdoter.
Alt i alt en rigtig god uge, med et højt fagligt udbytte for alle skolens børn.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der blev læst, skrevet, lyttet….........' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger