Serie 3: Tornby krattede 3 point til sig

Serie 3: Tornby krattede 3 point til sig

12. oktober 2010 - kl. 0:59 - af

Skagens serie 3 hold havde i stedet for at deltage i Skagen Marathon søndag, valgt deres helt egen løberute. Nemlig Spar Nord Arena i opgøret imod ”tornfuglene” fra Tornby.
Det var vel ikke alle der fik løbet, hvad der svarer til en maraton distance. Nogle havde et par ”shots” siddende i benene fra lørdagens udskejelser, så løbe pensummet hos nogle begrænsede sig nok til en halv kvartmaraton.
Det første kvarter af dagens kamp bar nærmest præg af kaos i Skagen forsvaret. Man fik dog stille og roligt skabt balance i tingene og der var ikke de store problemer, før man rundede de 31 min. og man – næsten som sædvanligt – pludselig måtte se sig reduceret med en mand. Lasse Bruun måtte ud med gult efter en lidt for hårdhændet behandling af en Tornby gæst.
Det efterfølgende frispark skabte med det samme en stor chance til gæsterne, men helt blank for mål fik en Tornby spiller ikke træf på bolden.
Skagboerne overvandt hurtigt denne forskrækkelse og 4 min. senere kunne Kaspar Andersen se sit skud brage imod Tornbys overligger og i spil igen.
Min. efter var det Thomas ”mini” Rasmussen der efter et godt ”rush” kunne afslutte imod målet. Desværre for hjemmeholdet susede bolden få mm. udenom stolpen. En scoring på en af disse chancer ville have været et godt vitamin tilskud for Skagboernes jagt efter 3 point.
Yderligere et min. senere var det dog Tornbys tur til at sende et forsøg på Skagen stolpen, men de 2 x gange nulløsninger holdt sig halvlegen ud.
Efter 14 min. spil i den 2. halvleg kom så den næste store chance til Skagen holdet. Brian Eggert som høvler bolde i maskerne til træning, men som er sælsom tandløs i kamp, fik en gigant hovedstødschance som han desværre for sig selv og holdet, fik drejet udenom målet.
I det 69 min. fik kampen så sit mål. Desværre for Skagen var det gæsterne der fik åbnet ballet og bragte sig foran med 0-1.
Men igen var Skagen holdet hurtig til at komme tilbage på sporet og allerede min, efter måtte anfører Kaspar Andersen se sit forsøg reddet på stregen.
Skagen turboen var ved at være i omdrejninger og 2 min. senere var topscorer Brian Strauss i færd med et gennembrud. På sin vej forbi Tornbys bagerste geledder, modtog Strauss en albue i ansigtet med en flækket læbe til følge. Dommerens fløjte forblev tavs og det fik Skagen bomber Brian Strauss til at sige sin uforbeholdne mening om den manglende kendelse. Det udløste godt nok et gult kort, men til Skagboen. Da så Strauss ville fremvise sin læbe for dommeren og han tilsyneladende stadig ikke kunne se hvad problemet var, vurderede Brian Strauss at han hellere måtte sige sin mening i lidt skarpere vendinger. Strauss røg i det røde felt og dommeren røg i lommen efter det røde kort. Farvel og tak på et meget trælst tidspunkt, da man lige skulle til at sætte tryk på kedlerne.
Trods en mand i undertal var man alligevel pisket til at fortage en offensiv satsning og man fik også trykket Tornby godt tilbage på banen, men 2 min. før lukketid gav satsningen bagslag. Gæsterne rendte op og scorede til 0-2 og lukkede og slukkede for hjemmeholdet.

Man of the match : Lars Thiessen.

Med venlig hilsen
Jan Ole Skatka.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Serie 3: Tornby krattede 3 point til sig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger