Månedens billede på Skagens Museum i november

Månedens billede på Skagens Museum i november

3. november 2010 - kl. 0:11 - af

1. og 3. torsdag i november handler månedens billede på Skagens Museum om særudstillingen SKM LIVE, hvor 3 samtidskunstnere har fortolket skagensmalernes billeder.

Torsdag den 4. og den 18. november klokken 14. Alle er meget velkomne.

Om SKM LIVE
Skagens Museum har inviteret tre samtidskunstnere til museet. Visionen er at skabe dialog mellem museets samling af malerier fra omkring år 1900 og nye kunstformer.
Billedkunstnerne Jesper Rasmussen, Jeannette Ehlers og Marie Kølbæk Iversen arbejder alle med digitale teknologier som video, fotografi og digital installation.
Kunstnerne har fået til opgave at vælge et maleri fra museets samling og skabe et nyt værk, som bygger ovenpå og parafraserer dette værk. I tre lige store lukkede rum udfolder disse tre nye værker sig hver især som sanselige gendigtninger af skagensmalernes blik på verden. Resultatet er 3 ’kunstbegivenheder’ i form af 3 nye værker, som forholder sig til skagensmaleriernes stedsspecifikke islæt og historie.

Alle museets gæster er velkomne til at komme og høre mere om udstillingen.
Arrangementet varer ca. ½ time, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Månedens billede på Skagens Museum i november' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger