I dag rundede SkagensAvis.dk en milepæl

I dag rundede SkagensAvis.dk en milepæl

17. november 2010 - kl. 15:47 - af

Man må sige at Skagboer og andet godtfolk har taget SkagensAvis.dk til sig. Ikke mindre end 1.000.000 besøgende har indtil i dag onsdag kl. 13.12 været forbi på avisen, og det altså på bare 10½ måned. Antallet af unikke besøg er siden undertegnede overtog avisen den 1. september 2009 steget fra ca 1600, til over 4000 unikke besøg i døgnet. Kl 13.14 kom den første mail i indbakken (læs nedenfor) og et minut senere havde jeg telefonisk kontakt til mailens afsender,Anita Jakobsen for at ønske tillykke med at hun var besøgende nr. 1.000.000.

Kl. 13.45 besøgte jeg Anita, på hendes arbejdsplads, Skagen Beton, og overrakte de flotte gaver, som Rosenhaven, Rema 1000 og Harald Christiansens Eftf ( Skjold Burne Vinhandel ) venligt havde sponseret. Tak for det. Anita Jakobsen fortalte at hun har været med som læser på SkagensAvis, siden starten den 21. maj 2007. “Vi holder ingen aviser hjemme hos os, så SkagensAvis.dk bliver besøgt dagligt. Man vil jo gerne være opdateret på hvad der sker lige her omkring os,” sagde Anita Jakobsen, inden hun stillede op til et billede til avisen.

Herunder kan du se artiklen som var på avisen fra kl.13.12 til 13.14 idag.

Med venlig hilsen

Michael Egelund
Webredaktør

—————————————————————————————————————————————

Ser du denne artikel er der en god chance for at du er besøgende nr. 1.000.000 i år på SkagensAvis.dk. Til den første der sender en mail til mfe@skagensavis.dk er der blomster, vin og en kurv med julegodter.

Skriv dit navn, adresse og telefonnummer i mailen.

Bor du Skagen by kommer jeg forbi med sagerne i dag, ellers arrangerer vi det så du får leveret de rare sager.

Vinen er sponseret af Harald Christiansens Eftf. ( Skjold Burne Vinhandel )

Blomsterne er fra Rosenhaven

Julegodterne er fra Rema 1000, Skagen

12 kommentarer til “I dag rundede SkagensAvis.dk en milepæl” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

12 kommentarer til “I dag rundede SkagensAvis.dk en milepæl”

  • Michael Egelund (WebRedaktør)

    Hej Anders

    Som du måske har lagt mærke til, så er det endog meget lidt at jeg deltager i debatterne, faktisk kun når nogen henvender sig direkte til mig i en kommentar. Så nu bruger jeg lige lidt tid på at forklare lidt om debatten på SkagensAvis.dk.

    – Jeg gør alt hvad der står i min magt for at min egen mening ikke kommer til udtryk på nogen måde.

    – Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at gøre forskel på debatørerne. Nu kan jeg f.eks forstå på din kommentar at du føler at Sten Schou har længere snor end dig, fordi jeg engang i mellem spiller en runde golf med ham. Der kan jeg kun garantere dig for at det ikke er tilfældet, men når der sidder 2-3 debattøre tilbage i en kommentar serie og “angriber” hinanden, så lukker jeg ned. Det er den bedste chance der er for at mange forskellige læsere af SkagensAvis.dk tør og vil blande sig i debatten.

    Nu er dette indlæg ikke starten på en debat, så jeg deltager ikke mere i denne tråd omkring hvem der må og hvem der ikke må. Så, har du Anders, eller andre behov for at diskutere min måde at styre kommentarerne på er i meget velkommen her på redaktionen, til en snak om problemet.

    God weekend til alle

    Michael Egelund
    webredaktør

  • Anders Jørgensen

    Kære Michael

    Tak for dit svar, det er jeg rigtig glad for. Jeg kan nu ikke lade være med at dryppe lidt malurt i jubilæumslagkagen.
    Inden for det sidste 1/2 år har du stoppet 2 debatter hvor Sten Schou og jeg var deltagere. Han og jeg er således højt på listen (2 ud af 3) over stoppede debatter i din tid som redaktør.
    Nu er det så jeg tænker at jeg måske skal begynde at spille gylf.

    Hyggelige hilsner
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Aase L. Nielsen

    Hej Michael!
    Skagens Avis kan vi overhovedet ikke undvære, så reklamer er nødvendige for og opretholde denne, det er logik for perlehøns.
    Du er effektiv og hurtig, når man sender et eller andet, som man har på hjerte!!

    Så Michael, fortsæt i samme spor, så kører det bare til alles tilfredshed, ihvertfald kan jeg ikke klage!!!! Dejligt og tak for det!!!

    mh
    Aase L. Nielsen

  • Kenneth Christensen

    Stort Tillykke med avisen michael,rigtigt godt gået…. stort stykke arbejde du laver for vores by,og derfor er det vigtigt at man har reklamer mikkel!!,så avisen kan køre vidre.

    vlh kenneth

  • Hej Michael,

    Stort tillykke samt mine bedste ønsker for en fremtid med masser af lokale nyheder og debat.

    Jeg som “kjøbenhavner” glæder mig dagligt over at kunne følge med i hvad der sker i Skagen, så man ikke er helt uforberedt når ferien nærmer sig.

    Torben Just
    Sommergæst i Gammel Skagen i mere end 30 år

  • Michael Egelund (WebRedaktør)

    Allerførst.

    Tak for lykønskningerne.

    Dernæst

    Kære Anders Jørgensen.

    I min tid som Webredaktør har jeg vel lukket ned for 3-4 debatter. Alt i alt kommer der vel 5-7 kommentarer om måneden der ikke kommer online, fordi de er af en karakter der ikke har nogen relevans for det der bliver debateret eller også er de skrevet i et sprog der ikke kan accepteres. M.h.t debatten om licitationen var den begyndt at køre i ring, og da jeg modtog kommentarer fra dig selv og William Petersen der var af en karakter der ikke var egnet til at blive offentliggjort, var det et godt tidspunkt til at lukke ned.

    SkagensAvis.dk kommer ikke til at ende som andre aviser (forumer) hvor under 10 personer sidder og sviner hinanden til.( i hvert fald ikke så lang tid jeg sidder som webredaktør.). Det kan ellers være ganske sjov læsning, men det holder mange andre fra at blande sig i debatten, og lige nøjagtigt det faktum at alle føler de kan ytre sig uden at blive “slagtet” skal gerne være med til at, holde en sober og konstruktiv debat i gang her på avisen.

    Til sidst

    Jeg spiller i ny og næ en runde golf med Sten Schou. Han er en rigtig flink fyr, som jeg overhovedet ikke deler politisk mening med.

  • Anders Jørgensen

    TILLYKKE:
    Vi er glade, rigtig glade for den altid fungerende avis.
    ET STORT JUBILÆUMSØNSKE,- Lad være med at stoppe en debat blot fordi den er ophedet. Sidste overraskende stop var vedr. den omvendte licitation, den havde ekstremt mange læsere, men måske redaktionen er personlige venner med Sten Schou??
    Dette indlæg bliver vel også dømt ude.

    Tillykke igen og
    Venlig hilsen
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Betty Sørensen

    Dejligt, at vi i Skagen har mulighed for at holde os orienteret i lokalstof via SkagensAvis.dk – tak for det.

  • Tillykke til Skagensavis.dk, som er en uundværdlig del af rigtig mange menneskers daglige nyheds- informationer fra Skagen.
    Reklamerne er jo en del af forretningen, det er de også i andre aviser. Man kan bare håbe at endnu flere virksomheder får lyst til at bruge lidt reklamepenge på denne side når de nu kan se at den besøges af rigtig mange mennesker hver dag. Godt gået Michael.
    Vh. Lene Marie

  • Hej Michael.

    Du fortjener stor ros for dette gode tiltag med en elektronisk avis, som samtidig er gratis.
    Reklamer er vi vant til når vi surfer rundt på nettet, og genere ikke undertegnede.
    Det er da fantastisk vi har et lokalt medie i vores lille by, og den er samtidig med til at skabe debat i vores lokal samfund.
    En debat der var ved at uddø, men nu kører i højeste gear, når der sker noget.
    Go’ vind fremover.

    Finn Jenne

  • Michael Egelund (WebRedaktør)

    Hej Mikkel

    Nu forholder det sig sådan at SkagensAvis er en forretning og derfor er reklamerne fra annoncørerne nødvendige. Heldigvis er der rigtig mange firmaer der benytter sig af muligheden for at nå ud til deres kunder via annoncer på SkagensAvis, og de er med til at du, og alle de andre læsere hver dag, ganske GRATIS, kan holde sig opdateret med hvad der foregår i den gamle Skagen Kommune.

    Med venlig hilsen
    Michael Egelund
    Webredaktør

  • Det er bare en skam at den ellers rigtig gode side er druknet i reklamer…

    Hilsen Mikkel

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I dag rundede SkagensAvis.dk en milepæl' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER