
Ca 150 personer var mødt op til orienteringsmødet. Langt de fleste var negative omkring Lille Strand projektet, men i langt de fleste tilfælde blev der holdt en ordentlig tone, selv om mødet til tider mindede om et protestmøde.
Budskabet var klart – ikke flere tomme butikker, tak
10. december 2010 - kl. 13:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det var ikke til at tage fejl af skagboernes holdning omkring det omstridte byggeprojekt ” Lille Strand”. Der var mødt ca. 150 personer op til orienteringsmødet som Frederikshavn Kommune havde indkaldt til, og hovedparten vendte tommelfingeren nedaf. Efter en kort præsentation af projektet (Se folderen der beskriver projektet i bunden af artiklen.) fik de fremmødte chancen for at komme med kommentarer til Lille Strand, og rigtig mange benyttede sig af tilbuddet.
Formanden for Skagen Handelstandforening, Flemming Stig, manede til forsigtighed med at opføre alt for mange butikker væk fra bymidten, og derved komme i samme sitution som både Frederikshavn og Hjørring, hvor der begge steder står mange forretninger tomme i midtbyen.
Husejere i området er meget bekymret omkring de trafikale problemer der vil opstå , specielt på Fabiciusvej og P.K. Nielsens Vej.
Det meste af Plan og Miljø udvalget var til stede, og de har fået masser af indput at forholde sig til i den videre proces omkring projektet.
Idéer, synspunkter og forslag der ønskes at medgå i den efterfølgende planlægning skal fremsættes skriftligt og være modtaget af Frederikshavn Kommune senest onsdag den 15. december 2010.
Idéer og synspunkter mærkes ”Lille Strand” og sendes til:
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn
eller mailadressen: tf@frederikshavn.dk
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Finn Rasmussen på tlf. 98 45 62 19.

Arne Skoubo mente ikke at alle formalia omkring indkaldelsen til mødet var overholdt, men det blev afvist fra kommunens side.

John Christensen opfordrede til en god tone på mødet, og opfordringen blev taget til følge af de fleste.
5 kommentarer til “Budskabet var klart – ikke flere tomme butikker, tak” under annoncerne.
Projekt Lille Strand:
Det er et velkendt fænomen at når et såret eller på andre måder stresset dyr bliver presset så går det til angreb..
Ved borgermødet forleden dag på Color Hotel var det bestemt ikke tale om et dyr, men i stedet en dybt engageret medborger, som i desværre manges øjne, reagerede irrationelt og bestemt ikke hensigtsmæssigt. Indledningsvis var der både fra folkevalgt og mødeledelse blevet bedt om en ordentlig og sober tone. Naturligvis, det er jo der er det nemmeste at håndtere, og også det, der i de fleste tilfælde resulterer i konstruktive beslutninger. Uheldigvis, for Michael Gajhede, kom det i hans fremlægning ikke til at lyde som om han er tilhænger af dette princip, hvilket jeg ingenlunde tror, skulle være tilfældet! Michael reagerede blot menneskeligt. Forstået på den måde, at når man føler sig frustreret, måske overhørt og ens synspunkter bliver negligeret så er reaktionen ikke altid ”køn”. Man går til angreb..
På samme måde tror jeg en stor del af Skagens indbyggere har det med projekt Lille Strand. Da det første projekt på grunden blev bekendtgjort, var det ikke så meget kun udformningen, men i lige så høj grad den fremtidige anvendelse af grunden som bekymrede folk. Privat beboelse, og i nogen grad andre former for liberalt erhverv, udgør ikke det ideelle parforhold sammen med en Erhvervshavn.
Man ”legede” også med tanken om Hoteller og boliger på havnen i Esbjerg hvilket dog hurtigt fik en ende da offshore industrien meddelte at hvis sådanne tiltag blev effektueret ville man kraftigt overveje at flytte sine aktiviteter til Holland. Hvilket jeg synes er tankevækkende!
Begreber som ”selvfølgelig inden for rimelighedens grænser” findes ikke når man snakker private boliger i områder hvor industrien er placeret. Det vil i mange tilfælde være begyndelsen til enden..
Den eksisterende industri kæmper i forvejen med ekstreme miljørestrektioner hvad angår bla. lugtgener, spildevand, støjgener etc. Der er ingen grund til at gøre ondt være.
Lad industrien på havnen have gunstige forhold så må argumentet være at mennesker som virkelig holder af Skagen komme tilbage år efter år.
Lille Strands fremtid bør derfor overvejes en ekstra gang, hvis penge og mod er til stede..
Med venlig Hilsen
Cato Brun Christensen
cc: tf@frederikshavn.dk
Til John Pedersen
Jeg mener ikke du ikke var inviteret til mødet, alle var velkommen.
Der var også kommet mange flere, hvis det var blevet holdt lidt senere, så butiksindehavere også havde haft en mulighed for at være der.
Mht. flere butikker, så håber jeg da, du selv er intresseret i at åbne en butik, måske i en af alle de lokaler der bare står tomme. Det lyder jo til at du har en masse gode ideer, så hop du bare på vognen, jeg håber det vil lykkedes for dig
😉
Jeg håber ikke at Frederikshavn Kommune lader et møde med ca 150 personer af Skagens indbyggere (ca 8500) afgøre skagens fremtid og udvikling.
Nye fremskrid, initiativer og butikker skal være rigtigt velkomne – er vi også nogle der mener.
Mvh John Pedersen
vedr: lille strand”
der er jo fremkommet mange forslag til dette store byggeri(alt for stort,på denne lille grund,)
Man kunne jo spørge skibsværftet,om ikke de vil købe grunden,den kommer de til at få brug for senere,hvis de bliver med at være så dygtige til at få fat i store skibsbyggerier.
De kunne event: flytte deres skurvogne derhen,og så få plads til alle deres overnattende arbejdere.
Så vil de være fri for at skulle igennem mange-mange klagesager fra naboer om støj og støv,for dem vil der blive mange af.
På borgermødet i torsdags spurgte jeg om vi ikke kunne få det store byggeri at se i en plantegning,men det var der inger der svarede på,derfor opfordre jeg her,at arkitektfirmaet lægger en sådan frem,både i avisen,men også her.
tak joe jørgensen.
Flot med nye ider på tomme grunde i Skagen, der skal betales moms af efter 01.01.2011.
Vedr:Projektet (lille strand)
Jeg er bange for at, lejere i projekt lille Strand, hurtigt vil komme med klager over byens næststørste ( i omsætning)
og Danmarks største Skibsværft. (Som vi kan være stolte af) Dette vil være en katastrofe for byen, da man kan frygte at værftet, hvis det for får mange klager,kan finde på alternativer, som vores dejlige by ikke kan være tjent med.
Vi har lige mistet en stor virksomhed ( Vestas) Jeg syntes vi(kommunen) skal bruge indersiden af hovedet, inden vi giver tilladelse til projektet Lille Strand.
Dermed ikke være sagt at vi ikke skal være åben,for gode ider både for nye forretninger
læs(udflytning af Netto og Aldi) hvad med grunden hvor den tidligere minkfoder fabr. lå. Nu er man jo startet med Rema og Jem og Fix i dette omåde,i andre byer samler man denne type af virksomheder i samme område, hvilket kun kan være til fordel for alle virksomhederne.
Med hensyn til nye ejer-lejligheder/boliger i Skagen. Det vi mangler for at tiltrække nye “fastboende” måske på 1/2 års basis, forhåbentlig på 1/1 års basis,er at åbne op for Danmarks flotteste og bedst beliggende byggergrund ,med en udsigt som ikke findes bedre i Danmark,Euoropa ja lad mig bare tage munden fuld i hele verden.(Området ved den nye havn)
Hvordan kan man tillade at opfører “redskabsskurer” som lige så godt kunne være placeret andre steder på havnen, måske i nærheden af redskabsskurens ejeres båd- pladser. ” Til dem der har joller”
Hvis kommunen ikke kan se at den æl-gamle klausul om at der ikke må være beboelse på havnens område.( selvfølgelig inden for rimlighedernes grænser),skal ophæves,ja hvad skal vi så med Danmark,Europa,om ikke Verdens,bedste beliggenhed og udsigt
Med venlig hilsen
Vibeke Frank
Jens Digets vej 9
9990 Skagen
e-mail :gugga@skagennet.dk
Tlf:+45 28492296
CC: tf@frederikshavn.dk