
Restaureringen af Drachmanns Hus …..
24. december 2010 - kl. 0:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
…..forløber planmæssigt. Der er nu lavet gulvvarme overalt i bygningen, og efter nytår begynder tømrerne at genetablere bræddegulvene. Der er altså endnu et stykke vej at gå, men man begynder at kunne ane konturerne af et meget vellykket restaureringsarbejde. I det sene forår overtager konservatorerne atter scenen for at genopstille møbler og øvrigt inventar, så man er klar til den forventede festlige genåbning af museet den 4. juni.
Restaureringsarbejdet kan fortsat følges på husets hjemmeside www.drachmannshus.dk.
Den årlige DRACHMANN-JULECABARET skal man ikke snydes for. Den afvikles i Tinghuset, Sct. Laurentii Vej 113 2. juledag kl. 12, hvor Ann-Marie Gabrielsson, Jesper Hegaard, Birgit og Poul Bernth underholder. Billetter koster 30 kr og kan købes på Skagens Bibliotek eller bestilles på tlf. 9845 9200. Der vanker som sædvanlig en lille forfriskning til de fremmødte.
Med venlig hilsen, Glædelig Jul & Godt Nytår
Kustoder & Direktion
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Restaureringen af Drachmanns Hus .....' til en bekendt