SIK vært for DBU’s fodboldskole igen
29. december 2010 - kl. 12:56 - af Finn Egelund Pedersen
For 6. gang skal SIK være vært for en af DBU’s fodboldskoler. Det foregår i uge 28 (11.-17. juli 2011). I 2010 deltog ialt 27.828 børn og unge på de i alt 236 fodboldskoler i Danmark. I Skagen alene deltog 144 unge piger og drenge samt 20 trænere og trænerassistenter.
Lidt omkring DBU`s skoler.
Aldersgrænser
Fodboldskolen er målrettet børn født årgang 1997-2003. Børn født i 2003-2005 tilbyder vi at deltage i Mikrofodboldskolen. Børn født i 1995– 1998 tilbyder vi at deltage på Fodboldcamps. Denne fordeling giver således børn født i 2003 frit valg imellem at deltage på Mikrofodboldskolen og Fodboldskolen, eller begge dele. Det samme gør sig gældende for årgang 1997-1998 at de har frit valg imellem Fodboldskolen og Fodboldcamps – eller begge dele.
Varighed
Fodboldskolen er uden overnatning, og børnene skal derfor afleveres inden kl. 9.00 om morgenen og afhentes igen kl. 15.00 hver dag fra mandag til fredag i afviklingsugen.
Billetpris
Det koster kr. 715,- (BILLETnet gebyr udgør kr. 30,-) at deltage på en fodboldskole og tilmeldingen er bindende. OBS! Ved køb på posthus tager de et yderligere gebyr på kr. 10,- pr. billet
Alt dette er til dig
Udover en spændende og lærerig uge med fodboldtræning og sjov får du på fodboldskolen:
-landsholdets flotte hvide udebanetrøje fra Adidas
-et diplom for deltagelse på DBU Fodboldskole
-din egen personlige drikkeflaske
-en unikt designet Select fodbold i Talento kvalitet
-et gratis gruppefoto (OBS! Der skal betales ekspeditionsgebyr på kr. 26,-)
-nye venskaber
-billet til Legoland (værdi 245 kr.). Kan benyttes fra 1. august – 1. november.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SIK vært for DBU's fodboldskole igen' til en bekendt