Skagen Turistforening: Kontoret i Ålbæk nedlægges

Ulla Mosich, formand for Skagen Turistforening bød velkommen. Ulla gjorde inden afstemningen rede for hvorfor turistkontoret i Ålbæk skal lukkes. Læs hele hendes indlæg nederst i artiklen.

Skagen Turistforening: Kontoret i Ålbæk nedlægges

7. januar 2011 - kl. 14:35 - af

På en ekstraordinær generalforsamling i Skagen Turistforening  torsdag aften blev det med overvældende flertal bestemt at nedlægge turistkontoret i Ålbæk. 68 stemmer blev optalt på mødet der blev afholdt på Viseværtshuset, og 63 stemte for en vedtægtændring, der gør at Turistforeningen ikke længere er forpligtet til at have turistkontor i Ålbæk.

Formanden for Handelsstandsforeningen i Ålbæk, Peter E. Nielsen, er stærkt utilfreds med, at turistkontoret i Ålbæk nu skal lukkes: – Vi er det næststørste sted i Nordjylland med hensyn til overnatninger. Derfor kan vi ikke leve med, at der ikke er noget turistkontor i byen, siger han til TV2/Nord.

Nyheden om, at handelstandssforeningen barsler med et initiativ til en ny turistforening, overrasker formanden for Turistforeningen i Skagen Ulla Mosich: Det synes jeg lyder utroligt dumt! Det er bedre at samle kræfter og penge ét sted. Jeg tror ikke på, at der kan rejses så mange penge, at kontoret i Ålbæk kan genåbnes, siger hun til TV2/Nord.


Ulla Mosichs indlæg på generalforsamlingen.

Bestyrelsen i Skagen Turistforening har indkaldt til denne ekstraordinære generalforsamling med henblik på at få ændret §7 i foreningens vedtægter.

Den nuværende §7 fungerer som et diktat om, hvorledes forretningen Skagen Turistforening skal drives – med 2 bureauer, en daglig leder i Aalbæk og den meget specielle passus om, at turistchefens ansættelse og afskedigelse skal godkendes af byrådet.

Bestyrelsens forslag til ny §7 giver den til enhver tid siddende bestyrelse mere handlefrihed til at drive Skagen Turistforening på fornuftig vis og tilpasse forretningen til de behov der er i tiden.

Jeg er helt klar over, at diskussionen på denne generalforsamling vil komme til at dreje sig om, de tiltag vi i bestyrelsen allerede er i gang med for at reducere vores omkostninger og tilpasse driften til virkeligheden. Det handler om bureauet i Aalbæk og vores høje husleje i Skagen.

Der er mange følelser forbundet med vores planer om at nedlægge det bemandede bureau i Aalbæk – og det kan jeg personligt, som forretningsdrivende i Aalbæk på sin vis godt forstå – men man kan ikke i denne sammenhæng lade sig lede af sine følelser – fornuften må råde og som ansvarlig bestyrelse for Skagen turistforening, er vi nødt til at tage nogle beslutninger, som måske ikke alle synes om.

Vores plan for Aalbæk-området er at finde relevante steder, hvor der færdes mange gæster. Der vil vi opstille brochurestandere, som vi vil vedligeholde løbende, således at der altid vil være materiale tilgængeligt for gæsterne i Aalbæk. Vi vil snarest efter denne ekstraordinære generalforsamling forespørge erhvervet i Aalbæk, om der er nogle af vores medlemmer eller andre, som har plads eller lyst til at have en sådan stander.

I sin tid, da Skagen Kommune solgte Havnemesterboligen til Realia, var det en betingelse, at man havde en lejer, der var åben for offentligheden. Kommunen kiggede sig omkring og øjnene faldt på Skagen turistbureau, som dengang havde til huse i Skagensbanens lokaler til en lavere husleje, end den der var i Havnemesterboligen. Da vi sagde ja til at flytte ind i Havnemesterboligen var det under forudsætning af, at kommunen holdt os ”skadesløse” for huslejestigninger. Men nu er det ny kommune og nye økonomiske forudsætninger, som vi må leve efter.

Siden 2003, har vi med udgangen af regnskabsåret 2009 nedbragt en negativ egenkapital på 1.6 mio. til ca. 200.000. Dette er sket ved meget stram omkostningsstyring og en kæmpe indsats fra Turistchefen og hendes medarbejdere. Der er ikke den sten, der ikke er vendt for at udnytte pengene bedst muligt, og samtidig forfølge bestyrelsens mål om at få egenkapitalen til at gå i nul. Samtidig har man formået at øge aktivitetsniveauet på udviklingssiden med henblik på at forlænge sæsonerne, skabe helårsturisme og dermed flere helårsarbejdspladser.

2010 har budt på nogle udfordringer. I forbindelse med den kommunale spareplan blev vi beskåret 110.000,00 i vores aftalebeløb med kommunen og vi har haft en dårligere indtjening på vores sommerhusudlejning. Disse kendsgerninger samt en stigende husleje på Skagen-kontoret, gør at vi i 2010 kan forudse et underskud i størrelsesordnen kr. 150.000 til 200.000 kr. For 2011 er der fra kommunalt hold meldt ud, at vi bliver beskåret yderligere kr. 100.000,00, selv om kommunaldirektøren havde indstillet til øk-udvalget, at den udmeldte besparelse på turistforeningerne skulle bæres alene af Frederikshavn Turistforening. Det er meddelt fra kommunalt hold, at man i 2013 skal spare yderligere 500.000 på turistforeningerne. Vi kan nok ikke forvente at vi går fri i næste omgang heller.

Som ansvarlig bestyrelse er vi derfor nødt til at se på vores omkostninger, og vi har derfor i 2010 drevet rødt I-bureau i Aalbæk med kortere åbningstider og færre mandetimer, vi har opsagt vores lejemål i Aalbæk . Feriehusudlejningen er flyttet til Skagen for at få en bedre synergieffekt ud af medarbejdernes arbejdskraft. Vi skærer i de lange åbningstider i Skagen, ansætter ikke ekstra sommerpersonale, og arbejder hele tiden målrettet på at finde ekstraindtægter, ligesom turistforeningen ikke længere sætter messer og annoncering i værk med mindre det er fuldt financieret ud fra vores budget.

Derudover vil vi, når denne generalforsamling er overstået, gå i dialog med Frederikshavn Kommune om en nedsættelse af vores husleje i Havnemesterboligen. Kan det ikke lykkes, vil vi se os om efter andre lokaler.

Jeg skal derfor bede om, at generalforsamlingen stemmer for bestyrelsens vedtægtsændringsforslag, således at vi kan sikre en fornuftig fremtidig drift og udvikling af helårsturismen i det område, nemlig 9982 og 9990, som vi er sat til at forvalte.

13 kommentarer til “Skagen Turistforening: Kontoret i Ålbæk nedlægges” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

13 kommentarer til “Skagen Turistforening: Kontoret i Ålbæk nedlægges”

  • At forvente og nærmest kræve at en netavis kuglegraver noget som helst er nok lidt optimistisk, men ingen tvivl om at udviklingen med at fjerne vores turistkontorer er en meget dårlig ide og en helt forkert udvikling for området.

    Grenen turistkontor lukket 2010 ( dette blev dog ikke drevet af turistforeningen)

    Aalbæk turistkontor lukket 2011

    Hvad mener i om denne udvikling?

  • Mads Sørensen

    Og nu har du så flere gange, ved at copy/paste dit eget indlæg gjort avisen opmærksom på dette, men jeg gætter på at de ikke er enige med dig siden de ikke har reageret på dine gentagne indlæg.

    Hvad jeg mener om Tamilsagen har ikke relevans for dette emne, derfor undlader jeg at svare på dette.

    Der er vist ikke nogen der stikker halen mellem benene. Bare fordi avisen ikke deler den samme interesse som dig i at få kulegravet “sagen” om lukningen af turistkontoret i Ålbæk er det ikke det samme som at stikke halen mellem benene.

    Du efterlyser facts, hvad så med at bevise med fakta at dit påståede magtmisbrug har fundet sted, istedet for at smide omkring dig med indicier.

    Hvad er det du forventer at avisen gør for dig som du ikke lige så godt selv kan gøre? Hvis du mod forventning skulle komme i besiddelse af dokumentation der beviser de ting du påstår, så er jeg ret sikker på at avisen gerne vil “trykke” din historie.

  • Anders Jørgensen

    Hej Mads

    Det absolut mest fair vil være altid være at lade et lokalt medie undersøge om der sker uhyrligheder. Dem med rent mel i posen har jo intet at frygte,–vel?
    Uden sammenligning iøvrigt, tales og skrives der meget om Tamilsagen, kildebeskyttelse osv. Aktuelt pga. bogen om Tøger Seidenfaden.
    Mener du Mads, at journalister ikke skulle have startet den sag? Mener du at man til skade for befolkningen skal stikke halen mellem benene for at hylde et bangebukseprincip som du kalder neutralitet.
    Op på hesten og lad os få facts på bordet.

    Med venlig hilsen
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Mads Sørensen

    Hvordan ved du så konkret at der er foregået magtmisbrug? Og jeg ser ikke andre end dig der febrilsk vil kulegrave denne “sag” som var det en mord-efterforskning.

    Jeg er ret sikker på at du forsøger at piske noget op som ikke er som du tror, men kan du bevise at der er foregået magtmisbrug som du kalder det, ja så skal jeg da nok klappe af dig…

    Og nej avisen har ikke pligt til at lege detektiv hvis ikke de er enige i at det er livsnødvendigt at få kulegravet denne “sag”… De skulle gerne holde sig nogenlunde politisk neutrale… Det er jo ikke en blog for et politisk parti

  • Anders Jørgensen

    Kære Mads Sørensen

    Det er ikke bare vigtigt for mig, men for alle der vil undgå mere “udkant”.
    Med 450.00 overnatninger i Ålbæk er der sket magtmisbrug i forholdet Skagen-Ålbæk.
    Du synes vel ikke at det er nok at jeg fortæller det? Bør den uafhængige presse, Skagensavis, ikke medvirke til klarhed? Du vil måske synes bedre om at vi beder Ekstrabladet om at kulegrave forholdene?
    Venlig hilsen
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Mads Sørensen

    Hvorfor ikke selv undersøge sagen hvis den er så vigtig for dig, istedet for at gentage samme indlæg?

  • Anders Jørgensen

    Kære Redaktør

    Nu er der virkelig brug for Skagens Avis!
    Denne sag er langt mere betændt end som så, der er brug for ægte “Investigative journalism” og det håber jeg at avisen også føler.

    F.eks hvornår opsagde Skagen Turistforening lejemålet i Ålbæk-og var Ålbæk orienteret?

    Har Skagen Turistforening overholdt de aftaler de indgik med og vedr. Ålbæk?

    Hvor mange medlemmer er der i Skagen Turistforening, dels i Skagen dels i Ålbæk?

    Hvor meget betaler Skagen og hvor meget betaler Ålbæk til Skagen Turistforening?

    Er det rigtigt at der for e godtt stykke tid siden er lovet Skagen Turistforening lempeligere huslejevilkår i Havnemesterboligen?

    Der er mange flere spørgsmål og svar i denne fordækte historie end det er rart at tænke på.

    Vi er mange der håber at Skagens Avis kan bringe lys over sagen, det er bestemt ikke for sent.
    På forhånd tak!
    Venlig hilsen
    Anders

    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Anders Jørgensen

    Hvordan går det egentlig med at få etableret en Turistforening i Ålbæk?
    Vh
    Anders

  • Anders Jørgensen

    Det var da helt tragisk at lukke kontoret i Ålbæk, og nu er det også komisk.

    Nedenfor citat af Mogens Gade i forb. med bevillingen på 103 mio. til turismefremstød i Nordjylland.

    Se så lige at få bevaret kontoret i Ålbæk!!!
    Citat:
    – Det er vigtigt, at vi profilerer os i samlet flok og sælger hele Nordjylland som et stærkt brand. Når så vores gæster har valgt Nordjylland som feriemål – ja, så kan vi hver især markedsføre de flotte lokale blomster der er i den imponerende buket, som den samlede nordjyske turisme udgør. Her kan vi oven i købet blive endnu bedre til at anbefale vores gæster at besøge ting på tværs af kommunegrænserne, sådan at turisten på vej hjem siger til sig selv: Det er ikke sidste gang jeg var i Nordjylland – der venter endnu flere oplevelser, siger Mogens Gade.

    Vh
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Anders Jørgensen

    Kære Redaktør

    Nu er der virkelig brug for Skagens Avis!
    Denne sag er langt mere betændt end som så, der er brug for ægte “Investigative journalism” og det håber jeg at avisen også føler.

    F.eks hvornår opsagde Skagen Turistforening lejemålet i Ålbæk-og var Ålbæk orienteret?

    Har Skagen Turistforening overholdt de aftaler de indgik med og vedr. Ålbæk?

    Hvor mange medlemmer er der i Skagen Turistforening, dels i Skagen dels i Ålbæk?

    Hvor meget betaler Skagen og hvor meget betaler Ålbæk til Skagen Turistforening?

    Er det rigtigt at der for e godtt stykke tid siden er lovet Skagen Turistforening lempeligere huslejevilkår i Havnemesterboligen?

    Der er mange flere spørgsmål og svar i denne fordækte historie end det er rart at tænke på.

    Vi er mange der håber at Skagens Avis kan bringe lys over sagen, vi skal nok kommer med flere input.
    Venlig hilsen
    Anders

    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Anders Jørgensen

    Svar til Thomas
    Allerede den, 16 december (kan stadig læses) skrev jeg her i avisen at alle måtte til lommerne, butikker, udlejere og alle andre erhvervsdrivende.
    Jeg foreslog at udgifterne skulle deles procentuelt i hele området, og ikke mindst solidarisk, det mener jeg stadig.

    Oplys venligst hvor mange medlemmer der er i turistforeningen, opdelt på både Skagen og Ålbæk, tilføj så venligst turistmæssig omsætning/indtjening. Det kunne jo vise sig at Ålbæk er yderst forfordelt. Når du har oplyst disse fakta har du dokumentationent for min påstand om magtmisbrug.
    Mht. ideer, 1,6 mio. i underskud er nedbragt til 200.000 kr og der er varslet nedskæringer i tilskud. Det er da for pokker godt gået til at begynde med!
    Med turisterhvervets størrelse er b.la kommunen forpligtet, også for at få indtægter,til at bakke op og støtte så kraftigt som muligt, der skal sættes massivt ind,ellers må der andre folk i Byrådet. Lad de nuværende læse skriften på væggen. Ja, og så skal alle til lommerne, også i Skagen by. De største forretninger bør selvfølgelig donere penge, det ville være på sin plads. Ulla Mosich er modig skriver du, næh du, hun har givet op lige som flertallet i Skagen Turistforening. Jeg kalder det ikke modigt men fejgt.
    Peter E. Nielsen er derimod modig og fortjener al den støtte til at starte Ålbæk Turistforening der kan opdrives.
    To ting undrer mig meget. Hvorfor har man ikke hørt noget fra kulturforvaltningen med Thomas Østergård i spidsen. I den forvaltning ved man om nogen hvad nedskæringe/lukningerr af denne slags har af negative konsekvenser?
    Og, hvilke knoklende mennesker har jeg angrebet negativt?
    Synes du at det går fantastisk efter Skagen er annekteret af Fr. Havn?
    Vh
    Anders
    Ålbæk med egen Turistforening

  • Til Anders
    igen et negativ angreb på folk der knokler for at holde gang i tingene fra din side.
    Det er da rart med en handelkraftig bestyrelse som reagerer før butikken lukker, Glem ikke at formanden driver en af byens største forretninger, men som afligevel tør medvirke til at lukke kontoret i netop hendes by…………..

    syntes dit indlæg mangler nogle svar.
    magt misbrug forklar nærmere??
    ingen ideer?? kan absolut IKKE være enig med dig, men du må da gerne komme med nogle gode ideer som kan give overskud og flere folk i byen, tror da de vil tages imod med kyshånd…………………………….
    DU er måske ham som vil bruge noget tid på at opsøge de butikker som ikke er medlemmer af turistforeningen, og forklare dem vigtigheden af at alle bakker op og ikke bare “nasser” på dem som betaler markedsføringen
    hvis alle betalte, ville vi ikke være i denne situation
    Skagen tilbage til skagboerne!!!! Skagen tilbage til fortiden er da vist mere korrekt.
    JA der er for mange lokaplansdispensationer osv. det er vi enige om, men at kalde en modig bestyrelse for misbrugere af magt kræver da et svar, og desuden stemte et massivt flertal for

    Thomas

  • Anders Jørgensen

    At nedlægge turistkontoret i Ålbæk er at betragte som magtmisbrug, intet mindre!
    Beslutningen viser en handlingslammet forening der ikke har ideer nok mht. fremtiden. Det er en skandale og det vil vise sig meget hurtigt.
    Udkantsmentalitet=uden kant.

    Mvh
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Turistforening: Kontoret i Ålbæk nedlægges' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER