Stor tilstrømning til borgermødet i SkagenHallen

Stor tilstrømning til borgermødet i SkagenHallen

13. januar 2011 - kl. 23:12 - af

Over 700 personer fyldte godt op i SkagenHallen, da der her torsdag aften var inviteret til borgermøde. Skagen Erhvervsforening, Skagen Handelstandforening og Foreningen By & Land var arrangører af mødet hvor skagboerne havde mulighed for at komme med deres mening om Hvad vi vil med Skagen. Efter indlæg fra de arrangerende foreninger, John Christensen, Formand for plan- og miljø udvalget, Turistchef, Lene Kappelborg og havnedirektør Willy B Hansen, kunne tilhørene ved opslagstavler i hallens fire hjørner, skrive deres mening om :

(Det eksisterende) Hvad er vigtigst at holde fast i og bevare ?

(Det eksisterende) Hvad er aktuelt så skidt, at det bør skrottes ?

(Det vi ikke har endnu) Hvad er det vigtigt at få skabt og udviklet ?

(Det vi ikke har endnu) Hvad skal man passe på og undgå, det ikke bliver til ?

Der kom, som det ses på billederne, rigtig mange forslag op på opslagstavlerne og efter et hurtigt overblik, blev nogle af forslagene gennemgået ganske kort.

Nogle af de ting der gik igen på mange af sedlerne var bl. a:

Skagen skal ikke ende som f.eks Løkken
Ingen udbygning af centre uden for bymidten
Bevar bymidten og specialforretningerne
Beskyt værftet

John Christensen, og formand for Erhvervsforeningen Allan Kastor Andersen takkede  for det store fremmøde og den positive ånd det var foregået i.

Der blev sagt rigtig mange spændende ting på mødet, og det er helt umuligt at få det hele med her i artiklen. Derfor sørger SkagensAvis, i samarbejde med Kurt Jensen,  Silver Star Video, for at alle taler fra mødet kan ses her på avisen i morgen eftermiddag.


4 kommentarer til “Stor tilstrømning til borgermødet i SkagenHallen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Stor tilstrømning til borgermødet i SkagenHallen”

  • Jette Rasmussen

    Et rigtig godt og positivt arrangement.
    Når alle forslagene er blevet samlet og man har fået overblik over dem, er der virkelig noget godt at bygge videre på.

    Den store opbakning, som der var til dette møde, fortæller også, at skawboerne nu mener, at nok er nok.

    Nu skal der gøres noget, for som Drachmann skrev i Skagens-sangen, ” Der er en Sjæl i Skagen, som aldrig ældes vil”, og for at bevare denne, skal der virkelig til at ske både nogle stramninger, samt ændringer af diverse lokalplaner og lokalplanforslag. Der kom virkelig mange gode forslag frem på mødet til hvordan dette kunne gøres.

  • William Petersen

    Meget fint møde – og herligt med det store fremmøde.

  • rigtig godt arrangement / møde

  • Godt gået Skagen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor tilstrømning til borgermødet i SkagenHallen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger