
For 11. gang arrangerer Ålbæk Håndboldklub håndboldskole i samarbejde med DHF.
Ålbæk Håndboldklub igen klar med håndboldskole
30. januar 2011 - kl. 7:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
ÅHK har tidligere holdt nogle forrygende gode håndboldskoler, og efter et par års pause, er vi atter klar til at arrangerer håndboldskole i samarbejde med DHF. Håndboldskolen afholdes i uge 29 den 18.-22. juli i Ålbæk Idrætscenter. Vores målgruppe er U14 og U16 spillere, både piger og drenge årg. 95-98. Så er du til masser af teknisk træning, samvær og sjov sammen med andre og nye gode venner, ja så bør du tage på ÅHKs håndboldskole. DHF åbner for tilmeldingen den 1.februar hvor håndboldskolen i Ålbæk har 24 pladser tilbage.
Fra Kolding til Ålbæk
Paw Kruse deltog i 1998 og 99 på ÅHKs håndboldskole. Den talentfulde skawbo fik som ynglingespiller kontrakt med Kolding IF, og den yderst tekniske spiller er siden blevet i Kolding, hvor han i dag spiller på 2.holdet. Paw fik efter eget udsagn nogle rigtige gode oplevelser på håndboldskolen i Ålbæk og vil derfor gerne give lidt tilbage til ÅHKs og oplandsklubbernes nuværende unge håbefulde spillere. Det glæder os, at kunne præsentere en af håndboldskolens tidligere deltagere som instruktør på årets håndboldskole.
Mvh
Ålbæk Håndboldklub
Du kan tilmelde dig her
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ålbæk Håndboldklub igen klar med håndboldskole' til en bekendt