
arkivfoto
Så er der Nordisk Visetræf Skagen igen
1. februar 2011 - kl. 10:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra onsdag den 2. februar og resten af ugen er der igen visetræf på Danhostel Skagen. I snart 30 år har nordens bedste visesangere og musikere – gode venner – mødtes på denne måde. Det er glade amatører, men også topprofessionelle musikere der mødes i Skagen, hvor de mødes, spillere og synger for hinanden og hygger sig i 4 dage.
I år vil arrangementet også blive afholdt med en klump i halsen. Initiativtager og koordinator i alle årene, Kalle Zwillgmeyer, døde den 6. september 2010. Alle der igennem alle årene har haft med Kalle og visetræffet at gøre, var rystet. Det var faktisk således, at Kalle og familie var på juleferie i Skagen forrige år, og her blev Kalle syg og indlagt på Frederikshavn Sygehus. Kalle var indlagt i lang tid, men kom sig aldrig over sygdommen. Kalle er født i Norge og var en meget dygtig visesanger – var verdensberømt i Norden indenfor alle visekredse. Kalle var ansat i mange år på NRK og havde her faste radioprogrammer. Kalle flyttede så til Danmark og boede i Frederikssund, hvorfra han altid havde gang i en række arrangementer, og det var også herfra han arrangerede det Nordiske Visetræf i Skagen.
Klik på linket for at læse et mindeord om Kalle, som blev bragt i tidsskiftet fra Norsk Viseforum ”VISER” – http://viser.no/blad/2010/ord-om-kalle/
Vi har alle være meget spændte på, hvad der nu ville ske med dette fantastiske unikke arrangement. Men de sidste par år har Kalle døtre, Line og May, været med på sidelinjen og de har på flotteste måde fået hele arrangementet op at stå igen. Alle visevennerne bakker op og der bliver igen nogle hyggelige dage på vandrerhjemmet i Skagen.
Det skal bemærkes, at visetræffet er et delvis lukket arrangement, men alle er velkomne til at kontakte vandrerhjemmet for yderligere information om visetræffet.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er der Nordisk Visetræf Skagen igen' til en bekendt