Piger På Toppen,der forhandler tøj til piger i alle aldre og størrelser, er flyttet ind i den gamle legetøjsforretning.
Modetøjsforretning flytter til større lokaler
6. februar 2011 - kl. 0:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Piger På Toppen er flyttet til nye lokaler, nærmere bestemt, bygningen der tidligere husede “Moth” og endnu tidligere Vagn Ewalds legetøjsforretning. Butikken lå tidligere i Skagen Butikcenter, men sidste fredag begyndte personalet at flytte mængder af tøj og accesories til de nye lokaler.
” Vi får meget mere plads her på det nye sted, og derfor udvider vi vores sortiment med bl.a Intown, Replace, Cassiopeia og Ofelia”, fortæller Conni Hald Pasieczny, der ejer Piger På Toppen, mens endnu stativ bliver fyldt med tøj.
På spørgsmålet om hvornår forretningen er klar til åbning svarer Conni med et smil på læben: “Vi har åbent og de første kunder har allerede været her. Vi har faktisk masser af varer på udsalg, så det er bare om at komme indenfor i forretningen, hvis man vil gøre et godt køb “
Piger På Toppen vil fortsat sælge bukser fra “Liva” og “Laurie” til de lidt mere modne kvinder.
Conni Hald Pasieczny der også ejer Piger På Toppen ( tidligere Butik Pas ) midt på gågaden fortæller at hun glæder sig til den kommende sæson, hvor de spændende trends bl.a bliver, hvidt i hvidt, army, og multicolor.
En kommentar til “Modetøjsforretning flytter til større lokaler” under annoncerne.
Tillykke Connie 🙂
Det er rigtig rart at se det smukke hus blive levende igen, så det ikke bare står og forfalder 🙂
Mange hilsner
Mette