
NemID, borger.dk – og det, der ligner…
7. februar 2011 - kl. 13:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ekstra kursusdag er blevet arrangeret!. Selvbetjening på nettet rammer os alle, uanset hvordan vi hopper og danser. Men er man først fortrolig med proceduren, er det pærenemt og en stor lettelse – både for borgeren og for forvaltningen.
Skagens Bibliotek tilbyder nu alle en rask introduktion til begrebet og en vejledning i hvordan man gebærder sig når man skal have NEMID og benytte de efterhånden mange selvbetjeningsløsninger på nettet.
Den lille introduktion er GRATIS, men man skal melde sig til på forhånd, og man er meget velkommen til at medbringe sin bærbare pc. Der er som bekendt trådløs internetadgang på biblioteket, så man kan sagtens gå på nettet fra sin egen maskine.
Folk fra biblioteket og borgerservice vil lede slagets gang, og kurset finder sted onsdag den 2. marts kl. 10-11.30. Tilmelding sker på tlf. 9845 9200.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'NemID, borger.dk - og det, der ligner…' til en bekendt