
Kæmpe succes for brugttøjsmarked i Ålbæk
27. februar 2011 - kl. 11:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ålbæk Håndboldklub havde stor succes med deres brugttøjsmarked der løb af stabelen i går eftermiddags.
Hele 73 stande var der med “alt” indenfor damebeklædning. Sko, smykker og accesories, var også sat til salg, og der var også stande med tøj til mænd.
“Det er jo næsten ikke til at få armene ned med den den interresse der er blevet vist til vores brugttøjsmarked, udtaler formanden for Håndboldklubben Carsten Bjørnager, der fortæller at der faktisk var forespørgelser på at få en stand lørdag morgen. “Desværre blev vi nødt til at skuffe de sidste, da alt var sat op, og vi havde iøvrigt heller ikke flere borde”, fortæller Carsten Bjørnager, mens han er på vej rundt i hallen for at opkræve betaling for standene.
50 kr for en stand må siges at være i den billige ende, så det er ikke det helt store overskud der bliver til Ålbæk Håndbold klub, men ifølge Carsten Bjørnager vil det ligge på ca 2000,- kr.
Ud af de 73 sælgere, der kom fra Skagen i nord til Svenstrup i syd, var der kun 2 mandlige. Hvor mange der besøgte brugttøjsmarkedet vides ikke med sikkerhed, men Carsten Bjørnager skyder på at der var mellem 4-500 personer i hallen da starten gik kl. 13.00.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kæmpe succes for brugttøjsmarked i Ålbæk' til en bekendt